Allerede nu er der en tendens til, at ejendomspriserne tæt ved Odense letbanens kommende stationer er op til 7 procent højere end i resten af byen. Det er konklusionen i et nyt kandidatspeciale fra Syddansk Universitet, SDU.

Nem adgang til effektiv og moderne infrastruktur er noget, der står på mange byboeres ønskeliste. Det gælder både for erhvervs- og butikslivet samt for helt almindelige mennesker.


Derfor er det også forventet, at letbanens kommende naboer kan få en ekstra gevinst på ejendomsværdien, når letbanen åbner. Det er en udvikling, som er set mange andre steder, hvor man har bygget lignende transportsystemer.


Men kan man allerede nu, 3 år inden letbanen åbner, se en tendens til højere ejendomspriser i nærheden af de kommende stationer?

NB! Odense investerer 52 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 29. november 2017.

Ja, mener Jesper Bøgebjerg Frandsen.

 
Han har for nyligt forsvaret sit kandidatspeciale på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet – og fået et 12-tal for det.


- Min undersøgelse har vist, at ejendomme inden for en radius af 200 meter fra en letbanestation har en kvm-pris, der ligger cirka 4,5 procent højere end ejendomme længere væk. Og der er en tendens til, at effekten er endnu stærkere inden for 100 m af en station – med op til knap 7 procent højere kvadratmeterpris, forklarer Jesper Bøgebjerg Frandsen.


Cand.oecon. Jesper Bøgebjerg Frandsen har i sit speciale analyseret priserne og data på alle ejendomme, der er solgt i Odense Kommune i perioden 2010-2016. Salgspriserne er blevet renset for forskellige variabler som beliggenhed, størrelse og energimærke samt generel udvikling i ejendomspriserne.


Jesper Bøgebjerg Frandsen understreger, at der er en vis usikkerhed i analysen. Dels på grund af stor spredning i data. Og dels på grund af en række mulige prisvariabler, som han ikke har haft adgang til, for eksempel antal værelser eller byggeår.

NB! Odense - de store projekter 2018. Konferencen afholdes d. 21. marts 2018.


Alligevel konkluderer han, at der er signifikante resultater, som viser en tendens mod højere kvm-priser i umiddelbar nærhed af en kommende letbanestation.


- Der er da også solid økonomisk teori for, at et stort infrastrukturprojekt som en letbane kan have en positiv effekt på ejendomspriserne, også allerede inden at byggeriet står færdigt, slår Jesper Bøgebjerg Frandsen fast.

 
- Effekten må dog forventes at blive mere tydelig, jo nærmere man kommer selve åbningen. På nuværende tidspunkt medfører letbaneprojektet i Odense fortsat en række gener og usikkerheder for naboerne. Senere vil potentielle købere være mere oplyst om både fordele og ulemper ved at bosætte sig i nærheden af en letbane i drift, slutter han.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS