Boligkøberne er blevet opmærksomme på hvordan vejret påvirker boligen. Flere efterspørger oplysninger om hvordan boligen er klimasikret.

 

Kraftig regn kombineret med store tagflader på husene samt mange kvadratmeter flisebelagte arealer, giver risiko for oversvømmelse. Og risikoen bliver stærkt forøget, hvis kloak og afløb er for små, eller tilstoppede. Det koster op mod 400.000 kr. at renovere en kloak og sikre sin kælder.

- Det enkle råd lyder: Tal med sælger! Sælger har nemlig pligt til at svare ærligt, hvis du som boligkøber spørger ind til, om huset tidligere har været ramt af oversvømmelser eller haft vandskader, siger Niels Erlandsen, som er formand for Danske BOLIGadvokater 

Tal fra Codan viser, at 62 % af boligkøbere mener, at der i forbindelse med en bolighandel bør indgå dokumentation af, hvordan boligen er klimasikret.

Vandudsigt er lykken

Udsigt til vand plejer at øge prisen på boligen. De mange oversvømmelser pga. skybrud, storme, utilstrækkelig kloakering og kystsikring har imidlertid ændret lidt på den opfattelse. Boliger ved kysten rammes af storm og stigende havvand, og husejerenes økonomi påvirkes af direkte af forsikringsdækningen og om hvorvidt der tilkendes stormflodserstatning.v

Boligkøberne kan få et overblik med værktøjer som fx www.klimatilpasning.dk eller www.dingeo.dk. Her kan man se hvilke områder, der kan blive berørt af oversvømmelser ved et stigende havniveau. Ved at klikke på målestationerne får man den maksimale vandstand ved en 20, 50 og 100 års hændelse. Desuden findes information om den forventede stigning i vandstanden i havet på grund af klimaforandringer i dette århundrede. 

 


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND