BoligGruppen etablerer et ambitiøst samarbejde i et 30.000 kvm stort erhvervsområde i Odense M, og opfører i den forbindelse en ny domicilejendom for tech-virksomheder.

Visionen med Tech Town Odense er ifølge BoligGruppen at skabe et nationalt anerkendt tech-område, som skal bidrage til, at regionale Scale-up techvirksomheder bliver til internationale succeser. Visionen og det nye samarbejde er udviklet i tæt samarbejde med områdets Tænketank (Tænketanken Nexus), hvor flere prominente erhvervspersonligheder i Odense er med. Bag koncept og kampagne, som skydes i gang den 7. maj, står Brems & Co. med Martin Brems i spidsen.

"Lejerne og deres medarbejdere skal føle sig hjemme, når de tager på arbejde, det vil BoligGruppen blandt andet sikre via en hyggelig personalecafé, loungemiljøer med lyst og råt interiør. Mellem bygningerne vil der være grønne friarealer, cykelstier og mulighed for udendørs aktiviteter", oplyser BoligGruppen.

NB! Odense: De store projekter. Konferencen afholdes d. 10. december 2019.

"En række erhvervsejendomme på Stærmosegårdsvej, Billedskærervej og Klokkestøbervej danner rammen for det nye fællesskab, som går under navnet ”Tech Town Odense” – home for tech stars. Tech Town Odense kommer således til at bestå af en klynge af arkitektonisk forskelligartede erhvervsejendomme, herunder også nogle nye ejendomme, hvoraf byggeriet af den første kontorejendom på 2.600 kvm er påbegyndt. Denne kontorejendom er tegnet af Tegnestuen Mejeriet, og vil stå klar til indflytning allerede i foråret 2020", oplyses det videre.

Ifølge BoligGruppen omfatter Tech Town Odense i dag 4 udlejede ejendomme med i alt 16 lejere, og området vil blive udbygget med 2-3 nye ejendomme.

"Tech Town Odense vil løbende blive suppleret med diverse services og samarbejder, som udvikles og skabes i samarbejde med blandt andet Tænketanken Nexus og lejere selv, og det er vores forventning, at vi sammen får skabt et område med en stærk identitet og et dynamisk hjemsted for tech-virksomheder; tech-virksomhedernes ”Kødby” eller et ”SOHO” for tech-virksomheder", lyder det.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS