Hjørring Kommune opfører ny daginstitution med DGNB Guld som mål. Bjerg Arkitektur, Cowi og By+Land har vundet opgaven.

Et nyt børnehus i Hjørring, skal opfylde et behov for ekstra vuggestue- og børnehavepladser i Hjørring by. Børnehuset opføres med et bruttoareal på 2.000 kvm, og det skal rumme i alt 185 børn og 40 medarbejdere.

Institutionen placeres på matriklen Palleskærvej 4-8, Hjørring hvor der i dag ligger bygninger, som tidligere blev benyttet til ungdomsklubben Godthåb. De gamle bygninger er af svingende kvalitet og skal nedrives og om muligt genanvendes.

Bæredygtighed spiller en central rolle i det nye børnehus i Hjørring, hvor målet er DGNB Guld.

- For os er det en selvfølgelighed at indarbejde en stor bredde af bæredygtige tiltag, så det både handler om energi, levetid og totaløkonomi, men også om, at en bygning til børn bør udformes, så klimavenligt og naturligt som muligt, udtaler arkitekt og Partner hos Bjerg Arkitektur, Mark Kreb, i en pressemeddelelse.

Bjerg Arkitektur har blandt andet været arkitekt på det DGNB-certificerede Børnehus Karolinelund i Aalborg, der som det første børnehus, har opnået DGNB Platin. Bjerg har desuden mere end 8 realiserede projekter med DGNB- og BREEAMcertificerede børnehuse, der som ultra lavenergi byggerier overstiger 2020-krav.

Daginstitutionen i Hjørring forventes at stå færdig i februar 2021. Den økonomiske ramme er på 40 millioner kr.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030