Det nye kunstmuseum The Twist er udformet som en bro, der forbinder parken over elven, og skaber et nyt kunstværk i Kistefos Skulpturpark. The Twist er BIG-Bjarke Ingels Groups første projekt i Norge.

Med sin beliggenhed i Jevnaker uden for Oslo er Kistefos’ nye 1,000 kvm store moderne kunstinstitution samtidig et stykke infrastruktur, der forbinder to skovklædte flodbredder og dermed fuldender kulturruten gennem Nordeuropas største skulpturpark.

BIG's forslag til en kunstnerisk bro, blev vundet i en arkitektkonkurrence i 2011, og er skabt i samarbejde med Element Arkitekter, AKT II, Rambøll, Bladt Industries, Max Fordham og Davis Langdon. Ved åbningen af The Twist var den norske Dronning Sonja, Danmarks Kronprins Frederik samt den norske statsminister, Erna Solberg, og hendes koalitionspartnere, Siv Jensen og Trine Skei Grande, til stede.

- The Twist har et meget enkelt og smukt design, men har teknisk været uhyre kompliceret at bygge. Det nye museum giver os mulighed for at lave større udstillinger på højeste internationale niveau. Det er vores mål, at Kistefos skal være en betydningsfuld europæisk kunst- og kulturdestination. Med den løbende udvidelse af skulpturparken, større og bedre udstillinger og de helt unikke omgivelser håber vi, at The Twist bliver et af de steder, folk bare må se, siger Christen Sveaas, grundlægger af Kistefos.

The Twist forbinder skulpturparken på tværs af floden Randselva og giver gæster mulighed for en sammenhængende oplevelse af parkens værker af internationale kunstnere som bl.a. Anish Kapoor, Olafur Eliasson, Lynda Benglis, Yayoi Kusama, Jeppe Hein og Fernando Botero. Museet udvider ikke kun på naturlig vis parken, men giver også de besøgende en helt ny oplevelse, og fordobler det indendørs udstillingsareal i Kistefos.

NB! Skolebyggeri - de bedste løsninger. Kurset afholdes d. 6. november 2019.

- The Twist er en hybrid som spænder på tværs af mange tradtionelle kategorier: den er et museum, en bro og en beboelig skulptur. Som bro skyder den genvej over elven og binder parken sammen til en kontinuerlig rejse. Som museum forener den 2 forskellige gallerier – et inadvendt højloftet galleri og et udadvendt galleri med episk udsigt over elven. Et 3. rum opstår I mødet mellem de 2 gallerier I form af det twist som har givet museet sit navn. Den resulterende form fremstår som en ny skulptur blandt de øvrige skulpturer i parken, siger Bjarke Ingels, stiftende partner og kreativ direktør i BIG.

- Twisted udgør en ny udfordring for de udstillende kunstnere og kunstværker, og jeg er særligt begejstret for at se hvordan de 2 kunstnere– Hodgkin og Creed – en billedkunstner og en performance kunstner, har besvaret den rumlige udfordring med et kæmpe kunstnerisk potentiale, siger Bjarke Ingels.

Konstruktionens twistede form gør det muligt for broen at løfte sig fra den nedre, skovklædte flodbred mod syd op til det højere beliggende, bakkede terræn mod nord. Bygningen har indgang fra begge sider via lange aluminiumsbeklædte stålbroer.

- The Twist har været en meget kompleks bygning at konstruere, men resultatet er enkelt og markant. Fra en serie af plane  og industrielle elementer, opstår museet som både et stykke infrastruktur og som en skulptur, der reflekterer naturen;  himlen, træerne og vandet nedenunder får bygningen til at ændre udseende i dialog med naturen, siger David Zahle, partner, BIG.

Museets twistede midterparti består af 40 centimeter brede, lineære aluminiumspaneler, der med forskydninger skaber en dobbeltkrum facade. Samme princip er anvendt indendørs, hvor gulve, vægge og lofter, beklædte i 8 cm hvidmalede trælameller, skaber en rolig ramme om Kistefos’ skiftende lokale og internationale udstillinger.

Fakta om The Twist

Navn: The Twist

Type: Konkurrence

Størrelse: 1.000 kvm

Kunde: Kistefos Museum

Samarbejdspartnere: AKT II, Rambøll, DIFK, Max Fordham, Erichsen & Horgen, ECT, Lüchinger & Meyer, Element Arkitekter, Fokus Rådgivning, Brekke & Strand, AS Byggeanalyse, BIG Ideas, Davis Langdon, GCAM, MIR, Bladt Industries, ÅF belysning, Grindaker

Beliggenhed: Jevnaker, Norge


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.