De 2 erhvervsmænd Kurt Immanuel Pedersen og John Christensen står bag projektet H.C. Andersen Adventure Tower til 6,5 milliarder kr. Det kan blive Nordens højeste bygning på 280 meter. Dertil rummer projektet en stor forlystelsespark.

BIG er hyret til at tegne det 280 meter høje tårn med butikker, lejligheder og hotel på en 85.000 kvm stor grund ved Oceankaj i Københavns Nordhavn. Til sammenligning måler det ikoniske Turning Torso i Malmø 190 meter. Det skriver Berlingske.

Ifølge avisen har de 2 erhvervsmænd Kurt Immanuel Pedersen og John Christensen udtænkt projektet, mens de sad i Eiffeltårnets restaurant.

- Efter sigende giver Eiffeltårnet mange tusinde arbejdspladser. Og vi kan skabe det samme i København. Projektet vil i byggefasen på 4-5 år skabe cirka 8.000 nye jobs og permanent 1.500-1.800 nye arbejdspladser, vurderer Horesta, siger John Christensen til Berlingske.

Udover selve skyskraberen består projektet af en forlystelspark, der bliver større end Tivoli og tegnes af SLA. Det canadiske landskabsarkitektfirma Forrec, der står bag Universal Studios i Florida og Legoland i Tyskland, har budt ind på at skabe oplevelserne.

Arkitekt og partner i Bjarke Ingels Group, David Zahle, kommer til at stå med ansvaret for udviklingen af, hvordan det hele kommer til at se ud. Ifølge avisen skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling tage sagen på et udvalgsmøde i slutningen af denne måned. Dagsordenen til mødet er endnu ikke offentliggjort.

Ud over kommunens godkendelse er skyskraberen og forlystelsesparken betinget af, at det lykkes at skaffe investorer til projektet.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS