Den aktuelle tragiske baggrund for socialdemokratiske Mette Gjerskovs besøg var den voldsomme brand på et plejecenter i Allingåbro for nylig, hvor 3 beboere omkom. Branden gav også anledning til en ministeriel gennemgang af brandsikkerheden. Resultatet har i januar 2019 ført til kritik fra Boligministeren overfor en række kommuner, blandt andet Roskilde kommune.

Efter branden har der været flere forklaringer på ulykken, men et centralt punkt er sikring af flugtveje – især når der er tale om mennesker med en dårlig mobilitet. Derfor er der brug for, at både politikere og fagpersoner ved, hvilke muligheder der findes for forebyggelse, siger Aluflams administrerende direktør Peter Birck.

- Når ilden først har fat, gælder det om at komme ud, og det har kæmpe betydning, hvor lang tid man har til at evakuere beboere. Man kan ikke nå at flytte sengeliggende personer på få minutter, og helt grundlæggende er det sådan, at jo flere brandhæmmende materialer man bygger med, jo flere minutter har man at løbe på, når det brænder. Det kan i sidste ende redde liv, siger Peter Birck.

For uklare regler udgør en unødig risiko
Efter den tragiske brand har boligministeren bedt samtlige kommuner gennemgå brandsikringen på de kommunale plejecentre. Samtidig skal kommunerne afklare omfanget af og rammerne for dispensationer i forhold til regler for brandsikring, og der er på alle måder rum for forbedring, siger Peter Birck:.

- Det, vi kan se, er, at der tilsyneladende er en vis grad af lemfældighed i forhold til brandsikring og dispensationer. På hoteller er der for eksempel meget strikse regler, mens der typisk er fastlagt anderledes krav, når det gælder plejehjem, hvor det jo ellers burde være lige så sikkert at bo. Vi har desværre set mange eksempler på, at det ikke er tilfældet, siger Peter Birck.

Noget af det kan skyldes, at der er mest fokus på såkaldt aktiv brandsikring i form af for eksempel sprinkleranlæg, mens der er mindre fokus på og også mindre klare regler for passiv brandsikring – det vil sige brandhæmmende materialer. Men Peter Birck mener, at der burde være et krav om at sikre flugtveje på plejecentre, så de kan bruges i minimum 60 minutter.

Dermed ville alle kunne nå at blive evakueret, og derfor burde kravet være et mindstekrav i forhold til enhver dispensation.

NB! Brandsikring i nybyg og ejendomme. Kurset afholdes d. 17. september 2019.

- Det kan faktisk undre mig, at det ikke allerede er tilfældet, siger Mette Gjerskov.

– Måske skyldes det manglende viden om de tekniske muligheder, så det må vi have drøftet politisk, som opfølgning på tilbagemeldingerne fra kommunerne. Myndighederne har et helt særligt ansvar for de borgere, som bor i kommunale bygninger, og jo mere, vi kan gøre for at undgå nye tragiske sager, jo bedre, påpeger hun.

Topmoderne tekniske metoder
Under besøget bliver Mette Gjerskov klogere på Aluflams særlige facadeprofiler til brandsikring. Det unikke er, at aluminiumsprofilerne har en betonkerne, som forhindrer, at aluminiummet smelter ved den høje varme i en brand. Dermed er profilerne i stand til at holde glasset på plads til trods af varme på op til 1.000 grader. Glasset i vinduerne krakelerer hurtigt ved høj varme, men der er indlagt gennemsigtig gelé, som koagulerer ved høj varme og danner en brandhæmmende væg. Det er denne, som – afhængig af klassificering – er i stand til at holde en flugtvej åben i mere end en time.

Samtidig er det muligt at kombinere glasfacaderne med solceller, lysafskærmning og lydisolering, så byggeriet eller renoveringen også på andre måder lever op til moderne standarder.

Bedre regler lader vente på sig
Brandsikring er typisk er baseret på nationale regler, mens regler for certificering af materialer er omfattet af EU regler. De nationale regler i Danmark fremgår af Bygningsreglementet, der senest er opdateret i 2018. Men på trods af at reglementet trådte i kraft den 1. juli 2018, er vejledningerne endnu ikke sendt ud, hvilket både Aluflam og Mette Gjerskov finder bekymrende.

Samtidig er Peter Birck er skeptisk overfor, at BR18 på brandsikringsområdet opererer med en såkaldt brandstrategi, som skal udformes for hver enkelt bygning, hvilket ifølge Aluflam kan føre til uklare regler og fortolkninger. Virksomheden havde hellere set mere konkrete krav i forhold til passiv brandsikring og dermed sikring af flugtveje.

Efter besøget vil Mette Gjerskov nu holde et vågent øje med området.

- Jeg er glad for at have fået mere viden om et område, der kan have livsvigtig betydning, når noget går galt. Vi skal være helt sikre på, at reglerne er gode nok, så jeg fortsætter den gode dialog med Aluflam, så vi sammen kan forholde os kritisk til, om de nye regler får den ønskede effekt. I sidste ende handler det om at sikre trygheden hos borgerne, og den må der aldrig gås på kompromis med, siger Mette Gjerskov efter besøget hos Aluflam i Roskilde.

Om regler for brandsikring i Bygningsreglementet 2018 (BR18)

· Bekendtgørelsen om bygningsreglementet 2018 (BR18) udstedes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
· BR18 trådte i kraft den 1. januar 2018. Fra 1. juli 2018 kan byggetilladelser kun gives på basis af BR18. En række af vejledninger til brug for den konkrete udmøntning af BR18 er fortsat ikke udsendt primo 2019.
· BR18, kapitel 5 (§82 – 158) omhandler regler for brandsikring af bygninger, og for at opfylde kravene skal en bygning opdeles i ét eller flere bygningsafsnit med en sammenlignelig brandmæssig risiko. Hvert afsnit henføres til en anvendelseskategori, der er bestemt ud fra, om der er sovepladser, om personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, personers mulighed for selv at bringe sig i sikkerhed samt ud fra det maksimale antal personer, som det enkelte rum er indrettet til. Det fremgår af §§147 og 148, at der skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for hvert bygningsafsnit.
· Ifølge kapitel 27 i BR18 skal et byggeri indplaceres i en brandklasse på basis af byggeriets risikoklasse og valg af dokumentation for brandsikkerheden. Der findes fire brandklasser: Brandklasse 1 er simpelt og traditionelt byggeri i risikoklasse 1. Brandklasse 2 er traditionelt byggeri i risikoklasse 2 og 3. Brandklasse 3 omfatter komplekst byggeri i risikoklasse 1 – 3. Endelig er brandklasse 4 de øvrige byggerier, dog undtaget småhuse og teknikbygninger under 50 m2.
· Risikoklasserne for et bygningsafsnit er baseret på anvendelseskategori, udformning, samlet antal personer i bygningsafsnit med fælles flugtveje og brandbelastning.