Langelinie Allé 35 har siden 2001 dannet rammerne om Bech-Bruun i København, men nu venter nye horisonter forude. I 2023 flytter Bech-Bruuns københavnske kontor til et helt nyt domicil i en helt ny bydel: Nordø.

Efter 2 årtier på Langelinie Allé indtager Bech-Bruuns advokater i 2023 et helt nyt domicil. Fremover får Bech-Bruun nemlig adresse i det helt nye byområde på Nordø - helt ude på spidsen af Nordhavn.

- For de fleste af os er Langelinie Allé 35 gennem årene blevet helt synonym med Bech-Bruun. Men vi har også i flere år været klar over, at vores nuværende rammer ikke længere opfyldte vores behov som moderne advokatvirksomhed. Vi har derfor både undersøgt muligheden for at bygge om på vores nuværende lokation og afsøgt markedet for nye, mulige placeringer. Nu er vi nået i mål tæt på hjem: Nordø, siger Martin Riber Povlsen fra Bech-Bruun.

Bech-Bruuns mange hundrede medarbejdere ventes at kunne flytte ind i det nye domicil på Nordø i midten af 2023.

Erhvervslejeloven - ny udvikling. Kurset afholdes d. 25. februar 2021.

Det er PFA, der står bag etableringen af det nye byområde på Nordø og opførelsen af Bech-Bruuns kommende domicil.

- Vi er utrolig stolte og glade for, at Bech-Bruun har valgt Nordø som placering for deres domicil. Med sin unikke arkitektur vil ejendommen blive et vartegn for Århusgadekvarteret og samtidig vil bygningen med en bæredygtighedscertificering til DGNB Guld passe rigtig godt ind i PFA samlede danske erhvervsportefølje, siger Mikael Fogemann, Executive Director, Nordic Real Estate hos PFA.

Bech-Bruun får kontorer på 8.-13. etage. På 13. etage får virksomheden en skylounge, mens i stuetagen vil byde på en en grøn vinterhave.

PFA Ejendomme bygger i alt 55.000 kvm på Nordø, der omfatter private boliger, hotelværelser og kontorejendomme. Området forventes at stå klar i sommeren 2023.

 


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri