Med indsættelsen af Kirstine Cool som vicedirektør i BARK tager virksomheden endnu et skridt mod at styrke virksomhedens rådgivningsydelser og forretning.

BARK rådgiver i strategisk udvikling af steder. Fra den enkelte bygning til kvarteret, området og hele landskaber, kommuner og regioner – og altid med afsæt i det enkelte steds særlige kvaliteter og potentialer. Det kan være den markante, men tomme historiske bygning som skal genopfindes til andre formål, end dem den oprindeligt blev opført til. Det kan være købstadens bymidte, som har brug for en ny strategi i en tid, hvor detailhandel og byliv er under pres. Eller det kan være et større område eller en region, som skal udvikles til en stærk og samlet turistdestination.

Med indsættelsen af Kirstine Cool som ny vicedirektør skærpes virksomhedens ledelse og rådgivningsforretning. Hun har mange års erfaring som projektleder og senere rådgivningschef i BARK, og med sin baggrund som antropolog bidrager hun til at udvikle, udfordre og kvalificere kundernes projekter og virksomhedens forretning.

Energirenovering af ejendomme: Krav, udførelse, besparelser, leje-regulering. Konferencen afholdes den 24. november 2020.

- Kirstine er skarp og ambitiøs på virksomhedens og vores kunders vegne, og hun er en respekteret rådgiver med solid erfaring i det byggede miljø. Kirstine har været med til at bringe virksomheden derhen, hvor den er i dag, og derfor glæder jeg mig rigtig meget til at tage vores samarbejde videre, siger Sara Bohn, administrerende direktør i BARK Rådgivning.

Kirstine Cool har været blandt de drivende kræfter på flere markante projekter, strategier og udviklingsplaner, herunder Udviklingsplan for Vestkysten, som sætter kursen for en langsigtet udvikling, der skal gøre kyststrækningen til én af Nordeuropas mest eftertragtede kystdestinationer. Senest har hun stået i spidsen for den strategiske udviklingsplan "Nakskov 2030", der ligger til grund for en samlet bevilling på 150 millioner kr. fra Lolland Kommune, Realdania og A.P. Møller Fonden til at sende den gamle købstad og levende industriby godt ind i fremtiden.

- I den tid, jeg har været en del af BARK, har virksomheden flyttet sig fra at være en ung og nystartet til at være én af feltets veletablerede og solide spillere. Jeg glæder mig til at åbne et nyt kapitel, videreudvikle virksomheden og sætte gang i nye forandringsskabende projekter over hele landet – sammen med gode kunder, samarbejdspartnere og kollegaer, siger Kirstine Cool.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS