I går, den 17. amj 2022, fejrede Ardex Skandinavia en milepæl på vejen til en udvidelse, der ikke alene skal give dem mere plads og mere produktion, men også en energiforsyning, der udelukkende er baseret på solceller.

Ardex Skandinavia producerer hurtigt hærdende og hurtigt tørrende produkter til opbygning af gulve og vægge, og leverer til distributører i hele Norden og Baltikum. Det bliver samlet set til mere end 35.000 tons materialer om året, der distribueres fra Hedensted i Midtjylland. Og det er her, Ardex Skandinavia netop har holdt rejsegilde for deres 2.000 kvm udvidelse af fabrikken.

Bæredygtig produktion

Rejsegildet markerer en milepæl i byggeriet af en udvidelse, hvor taget dækkes af solceller, hvilket betyder, at fabrikkens fremtidige strømforbrug kan dækkes 100 procent af den strøm, som genereres af solcellerne. Skulle det knibe med solskinstimerne, bruger fabrikken udelukkende grøn strøm fra vindmøller.

- Ved at dække de nye bygninger med solceller, kan vi selv skaffe strøm og desuden frigive den grønne strøm vi i forvejen får fra vindmøller til andet brug, udtaler administrerende direktør, Michael Nielsen, Ardex.

Jylland: Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 14. juni 2022.

Bæredygtigheden kommer dog også til at snige sig ind i selve lokalerne, hvor robotter og et omlagt kabelnet på sigt skal gøre produktionens energikilder co2-neutrale.

Udvidelsen markerer dog ikke kun en omlægning til mere bæredygtighed, men også en tro på voksende markedsandele i Norden for Ardex Skandinavia.

- Med mere kapacitet i Hedensted bliver det selvfølgelig muligt både at udvide vores tilstedeværelse og fortsætte med at tilbyde kunderne nogle af de mest bæredygtige produkter – som stort set alle er godkendte til brug i Svanemærkede byggerier – indenfor vores branche, slutter Michael Nielsen.

Han forventer at tage de nye bygninger endeligt i brug i starten af august 2022.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning