Colliers International har formidlet salget af Gammel Køge Landevej 71 og 73 til Artha. Desuden har Artha købt en tilstødende grund – Følager 5 – af Freja ejendomme. Den københavnske ejendomsudvikler Propreco skal være projektleder på opførelsen af et hotel og en dagligvarebutik på grundene med et samlet areal på 9.800 kvm.

Sælger af grundene på Gammel Køge Landevej er flise- og sanitetsvirksomheden Banio i nr. 73 og Flemming Christensen, der tidligere har drevet rustbeskyttelse og bilplejeværksted i nr. 71.

Banio flytter til nye spændende lokaler i Albertslund. De 2 sælgere havde, uafhængigt at hinanden, i en periode på 4 år forsøgt at sælge. Der har gennem årene været flere seriøse henvendelser, men først da erhvervsmægler Line Højvang Christiansen fra Colliers kom på banen, var der det helt rigtige match og salget blev en realitet.

- Jeg havde en køber på hånden, som var interesseret i en grund med den beliggenhed, den passede til dennes ønske om anvendelse. Jeg præsenterede de 2 sælgere for køberen og handlen blev meget hurtigt en realitet, siger Line Højvang Christiansen, erhvervsmægler Colliers, København.

Det samlede grundareal på Gammel Køge Landevej 71 og 73 er 3.322 kvm, Følager 5 er 6.442 kvm. Planen er at opføre et fleretagers hotel med dagligvarer i bunden på i alt 14.000 kvm.

NB! Grønttorvet og Valby - byudvikling for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 25. oktober 2017.

Byggeriet forventes færdigt i midten af 2019. Artha og Propreco forhandler i øjeblikket med forskellige operatører. Propreco er projektudvikler på sagen, hvilket også var tilfældet da Artha og Propreco tidligere på året erhvervede en større grund på Teglholmen sammen, en sag Colliers også var mægler på.

- Beliggenheden tæt på Københavns centrum og i umiddelbar nærhed af den nye bydel Grønttorvet i Valby, gør det her til et sted, der nok skal tiltrække stærke lejere og jeg er overbevist om, at det her er en investering med et godt afkast også på sigt,” siger Jan Severin Sølbæk, administrerende direktør Artha.

- Det er et rigtig spændende område. Der er tale om en grøn og levende bydel, der tilgodeser de krav både beboere, lejere og investorer har, her er det nemlig andet end beliggenhed, der spiller ind, når attraktivitet og økonomisk bæredygtighed vurderes, slutter Jan Severin Sølbæk. 


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS