Vinderen af arkitektkonkurrencen om at designe den nye Trondhjem Station er netop blevet kåret. Det er Arkitema Architects, som har tegnet den kommende stationsbygning, der får en bærende konstruktion af træ.

Arkitema skal tegne en nu stationsbygning i norske Trondhjem. Vinderforslaget ”Kurven” blev præsenteret i går i Trondhjem. Arkitektkonkurrencen er udskrevet af Norske Arkitekters Landsforbund (NAL), og er resultatet af Bane NOR Eiendoms og Trondheim Fylkekommunes fælles vision om at skabe et nyt arkitektonisk vartegn for Trondhjem.

”Træbyen Trondhjem” er den vision for byen, der har givet inspiration til at tegne den nye Trondhjem Station med en bærende konstruktion i træ. Træ giver et lavt CO2-aftryk, og samtidig giver brugen af træ identitet og æstetiske kvaliteter. Bygningen bliver et tydeligt vartegn, både arkitektonisk, klimapolitisk og som en videreføring af Trondhjems stolte traditioner for træbygninger.

- Vi har været i tæt samarbejde med de lokale arkitekter fra PKA, der har sikret, at projektet har en solid lokal forankring. Vores arkitektoniske tilgang til opgaven har været at skabe et nyt og samlende byrum for Trondhjem – en norske ”storstue”, der tilfører byen en række nye og uformelle mødesteder og rum. Projektet forstærker med sin kurvede og aftrappende facade, koblingen mellem byen og havnen og accenturere oplevelsen af de ikoniske gamle træhuse ved Nidelven, når man ankommer til byen fra vandsiden via Sjøgangen, fortæller Arkitekt MAA og Partner, Thomas Birkkjær fra Arkitema Architects’ konkurrenceafdeling i Danmark, i en pressemeddelelse.

TRÆ - etagebyggeri - udfordringer, løsninger og god økonomi. Konferencen afholdes d. 16. april 2020.

En af de store udfordringer i den kommende byggeproces bliver, at centret skal bygges hen over togskinnerne og at det hele skal foregå uden, at togdriften bliver påvirket. Derfor er en del af designet også, at de bygningsdele der skal strække sig hen over skinnerne vil blive opført i moduler, der kan monteres hurtigt. Også de helt specielle facader, der giver solafskærmning til hele bygningen, vil blive præfabrikeret i moduler, hvilket vil gøre monteringen betragteligt enklere.

I Bane NOR Eiendom ser man frem til, at der kommer en nye station i Tronhjem og glæder sig til at samarbejde med Arkitema Architects og PKA Arkitekter og de øvrige rådgivere om en ny og moderne terminalbygning. Der vil i første omgang blive udarbejdet et projekt som skal danne grundlag for beslutninger om projektets videre faser.

Bane NOR Eiendom er en af Norges største ejendomsaktører og har en række ejendomsudviklingsprojekter ved knudepunkter i såvel norske byer som i landdistrikter. Den nye terminalbygning ved Trondheim S er det største og vigtigste knudepunktsprojekt Bane NOR Eiendom har i Midt-Norge.

Bygningen bliver også BREEAM NOR-certificeret, og designet er udført med henblik på af FN’s verdensmål.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning