I Odense har man ambitiøse planer om at forandre den odenseanske bydel Vollsmose fra ghetto til en fuldt integreret del af den fynske hovedstad. Nu er Niras og Arkitema Urban valgt til at skulle stå for udarbejdelsen af det infrastruktur- og byrumsprojekt, som skal bidrage til at føre ambitionerne ud i livet.

Arkitema stod også bag den første del af Vollsmoseprojektet, hvor området Hybenhaven fik omdannet en stamvej til en aktivitetsskabende sivegade

Vollsmose har gennem de seneste mange år båret prædikatet ghetto, er der er blevet taget mange tiltag for at gøre bydelen mere attraktiv og komme af regeringens ghettoliste. Derfor lancerede man i 2014 den storstilede byudviklings- og infrastrukturplan ”Fremtidens Vollsmose”. Visionen var – og er stadig – at lave infrastrukturelle forandringer, der understøtter, at Vollsmose bliver en bidragende og mangfoldig bydel i Odense, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.

Arkitema fungerer i projektet som underrådgiver til Niras, og de to har fået opgaven med at programmere og projektere de nye veje, stier og byrum i Vollsmose. Virksomhederne skal med andre ord tegne infrastrukturplanen helt færdig og sørge for at styre hele anlægsarbejdet. Dermed får de del i et stort projekt, der skal gøre en forskel for både beboere og besøgende i bydelen.

”Vi er utrolig stolte over at blive valgt som rådgivere og glæder os til at komme i gang med opgaven. Gennem dialog med parterne bag planen, Vollsmose Sekretariatet, boligforeningerne Civica og FAB, Odense Kommune og kvalificerende input fra beboere, ser vi frem til at udvikle infrastrukturplanen, så der omkring de nye veje og stier skabes mødesteder og attraktive byrum til glæde for beboerne og for Vollsmose som bydel,” fortæller forretningsområdechef i Arkitema, Heidi Hjort Thuesen.

Arbejdet med at omdanne Vollsmose er godt i gang, og i foråret blev en af Vollsmoses ni boligafdelinger Hybenhaven, indviet,efter stamvejen var blevet omdannet til en sivegade med aktivitetsområder. Det var bl.a. Arkitema Architects der stod bag denne opgave, og derfor har vinderteamet også et indgående kendskab til lokalområdet og de visioner, der ligger bag ambitionerne for fremtidens Vollsmose.

Ligeledes har arkitekterne stort kendskab til omdannelse af hårdt belastede byområder, hvor Arkitema Urban blandt andet har arbejdet med Aarhus bydelene Rosenhøj og Gellerup. Steder hvor man allerede er godt i gang med at skabe nye omgivelser og infrastrukturer, der fokuserer på social bæredygtighed.

”Når vi omdanner disse områder, har vi en unik mulighed for at løfte området, der i forvejen er meget grønt og rummer mange landskabelige kvaliteter, men også kan virke ensformigt og nedslidt. Ved at skabe attraktive byrum og sikre, at beboerne føler ejerskab for deres nye omgivelser kan vores projekter være stærkt medvirkende til at løfte livskvaliteten i Vollsmose, og gøre bydelen attraktiv for besøgende,” fortæller Heidi Hjort Thuesen

Infrastrukturplanen ’Fremtidens Vollsmose’ består af i alt otte delprojekter. Anlægsarbejdet i Hybenhaven blev indviet den 6. maj. Programmering, inddragelse og projektering er allerede startet op og udførelsen af de resterende syv delprojekter i infrastrukturplanen varer frem til og med 2021.

Baggrundoplysninger:

De 8 delprojekter i infrastrukturplanen eer:


Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 550 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder