Nu viser nye tegninger udarbejdet af Schmidt Hammer Lassen Architects for A. Enggaard, hvordan Sønder Voldgade kvarteret i FredericiaC kommer til at se ud, når området er færdigt. Her skal blandt andet opføres 12 punkthuse i varierende højde samt 5 rækker af rækkehuse i 3 etager.

I disse år er en helt ny bydel ved at tage form på det gamle havneområde i Fredericia. Bydelen på over 200.000 kvm med udsigt til Lillebælt har passende nok fået navnet Kanalbyen, og over de næste år skal der her opføres en blanding af boliger, erhverv og kultur- og offentlige tilbud.

Nu viser nye tegninger udarbejdet af Schmidt Hammer Lassen Architects for A. Enggaard, der er bygherre og totalentreprenør, hvordan Sønder Voldgade kvarteret, der ligger i den vestlige ende af Kanalbyen, kommer til at se ud, når området er færdigt. Der skal bygges lejligheder, byhuse, rækkehuse, penthouselejligheder og erhverv i form af cafe og restaurant og 400 nye arbejdspladser i kontorer i området i de kommende år.

Af de mest markante byggerier kan nævnes projektet ”Langebro”, der består af 12 punkthuse i varierende højde og ”Bådehusene”, som udgøres af 5 rækker af 3-etagers rækkehuse.

Tegningerne, der også kommer omkring materialevalg, farveskalaer, beplantning og klimasikring, udmønter den samlede masterplan for omdannelsen af det gamle havneområde til en moderne, levende bydel. En bydel, som skal være med til at tiltrække nye beboere til området og skabe vækst uden at glemme respekten for Kong Frederik den 3’s egen fæstningsby.

NB! Fredericia investerer 16 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. november 2016.

Netop respekten for Fredericias historie er også et centralt element i arbejdet med at skabe Kanalbyen, fortæller Tim Andersen, der er projektdirektør i Fredericia C, som er et partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By & Byg. Derfor er han meget tilfreds med, hvordan visionen bliver vakt til live i tegningerne.

- Projektet fra A. Enggaard udmønter på fornem vis de visioner, der ligger i Kanalbyen, og hovedgrebet og detaljerne emmer af kvalitet. Der er fremlagt et projekt, hvor sammenhæng og sammenbinding mellem den historiske by og Lillebælt, mellem boliger og erhverv, mellem offentlige faciliteter og det private er vægtet højt. Her bliver plads til et aktivt og rekreativt byliv for både de kommende beboere og byens borgere og gæster. Det er virkelig et stærkt og gennemtænkt projekt, som vi er stolte af at kunne lægge frem nu, og som vi glæder os til at se realiseret, udtaler Tim Andersen.

Byggeriet i Sønder Voldgade kvarteret ventes påbegyndt i foråret 2017, når lokalplanen for området er vedtaget, og det kommende salg varetages af Danbolig.

FredericiaC udvikles over de næste 20-25 år. Ambitionen er at skabe op mod 2.800 nye arbejdspladser og omkring 1.000 boliger i en levende bydel med direkte adgang til Lillebælt.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND