Frederiksbergs kommunalbestyrelse har for nylig vedtaget ny lokalplan, der skal bane vejen for genopførelsen af K.B. Hallen, og finansieringen til det 200 millioner kr. dyre projekt er også tæt på at være på plads.

KB har fra Den A.P. Møllerske Støttefond modtaget en bevilling på 55 milliober kr. til støtte for opførelsen af en ny K.B. Hal. Det er en bevilling af en så markant størrelse, at det nu er muligt for KB på et realistisk grundlag at arbejde videre med byggeprojektet med henblik på udfærdigelse af en detaljeret projektbeskrivelse og efterfølgende indgive andragende om byggetilladelse.

- I KB er vi Fonden dybt taknemmelig. KB kan forsikre, at vi vil gøre alt hvad vi kan for at realisere et byggeri for fremtiden, som både vi og Den A. P. Møllerske Støttefond kan være tilfredse med, siger KBs formand Niels-Chr. Holmstrøm.

NB! Byudvikling for 18 milliarder på Frederiksberg. Konferencen afholdes d. 17. januar 2017.

Ifølge Berlingske har KB 80 millioner kr. på plads fra erstatningen fra den gamle hal samt et kommunekreditlån på 50 millioner kr. Dertil kommer en donation på 6 millioner kr. fra Knud Højgaards Fond. Det betyder, at man ikke er langt fra at have finansieringen på plads.

Den nye KB Hal bliver 7.000 kvm primært i 2 etager samt kælder og vil kunne rumme op til 4.900 tilskuere. Christensen & Co har med Rambøll som ingeniør og Marianne Levinsen som landskabsarkitekt sat stregerne til vinderprojektet.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.