Med sine 207 megawatt skal solcelleparken ved Holstebro bidrage til klimaomstillingen og sikre mere vedvarende energi i det danske elnet. Bag parken står Heartland, der har etableret den uden statslig støtte, og Bestseller, Normal og Nemlig.com vil med køb af strøm fra parken være med til at dække deres strømforbrug med grøn energi.

Det er Danmarks og Nordeuropas hidtil største solcellepark, der åbner, når parken i Bur, som ligger lige uden for Holstebro, kobles til det danske elnet i de kommende dage. Når samtlige solceller er tilsluttet, har solcelleanlægget en kapacitet på 207 megawatt og kan producere grøn energi svarende til 130.000 danskeres årlige strømforbrug.

Det er Anders Holch Povlsens Heartland, som har etableret solcelleparken, der er anlagt uden offentlig støtte eller tilskud.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 17. november 2021.

- Det er en markant milepæl, der bidrager meget konkret til en grøn omstilling. Vi har nogle særlige muligheder for at investere langsigtet og i løsninger, der kan gøre en forskel. Vi er stolte over, at vores solcelleanlæg nu kan åbne og blive koblet på elnettet, så endnu flere danskere og virksomheder kan aftage grøn, vedvarende energi, siger Lise Kaae, direktør i Heartland.

En række selskaber, der er helt eller delvist ejet af Anders Holch Povlsen, vil aftage strøm fra solcelleparken. Det gælder blandt andet Normal, Nemlig.com og Bestseller.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 10. november 2021.

- I Bestseller vil vi gerne benytte og samtidig fremme udviklingen af vedvarende energi, som spiller en afgørende rolle i den klima-omstilling, vi ønsker at bidrage til. Derfor er vi glade for, at solcelleanlægget gør det muligt for os at aftage grøn strøm svarende til vores energiforbrug, og som dermed bidrager til vores klimamål i Fashion FWD, siger Dorte Rye Olsen, der er ansvarlig for bæredygtighed hos Bestseller.

Etableringen af Nordeuropas største solcelleanlæg har været i gang i det seneste 1,5 år. og danske Better Energy har været med til at opføre energiparken. Solcelleanlægget er ejet af Heartland og opført af Better Energy. Anlægget er 2,22 millioner kvm stort.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND