En ny teknik med store mulige perspektiver skal nu testes i forbindelse med uddybning af fjordbunden til det storstilede Marina City-projekt i Kolding. Håbet er helt at undgå klapning af opgravet materiale.

På sydsiden af Kolding Fjord planlægges en ny bæredygtig bydel med en ny lystbådehavn med plads til 1.000 både, fritidsfaciliteter i forbindelse med vandet, maritime erhverv, havnepromenade, en ny strandpark og 350 boliger.

For at gennemføre det store projekt er det nødvendigt at øge vanddybden til ny sejlrende, nyt havnebassin og under dæmningen, som skal omkranse det nye landareal. Normalt vil man løse den opgave ved at grave fjordbundsmateriale op – i dette tilfælde 360.000 kbm - som efterfølgende sejles ud og dumpes på en godkendt klapplads.

Klapning har fyldt meget i den offentlige debat de seneste måneder, senest i forbindelse med Lynetteholmen i København, og mange har udtrykt bekymring for miljøet. En ny og hidtil uprøvet metode skal nu testes i Kolding Fjord i perioden april til august. Opgravning, transport og klapning af fjordbundsmateriale kan måske helt undgås.

Den nye metode er udviklet af entreprenørfirmaet Munck Havne & Anlæg, som skal stå for de marine anlægsarbejder i Marina City. Sammen med Kolding Kommune har selskabet arbejdet målrettet på at finde en mulig løsning, som kan begrænse eller helt fjerne behovet for klapning af bundmaterialerne.

Metoden, som skal testes, kaldes vakuum-dræning. Med vakuum-dræning suges vand ud af den bløde fjordbund i Kolding inderfjord, som består af op til 80 procent vand. På den måde sænkes fjordbunden til den ønskede dybde, og den mudrede bund får en fastere konsistens.

Vejle: De store investeringer. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.

Testen udføres i 3 felter á 600-700 kvm. Lodrette drænslanger stikkes dybt ned i den mudrede fjordbund med en meters afstand. Herefter lægges en stor, kraftig presenning ud over fjordbunden i testfeltet. Gennem koblinger i presenningen tilsluttes en pumpe, så der skabes et undertryk. Pumperne skal køre i 1-2 måneder per felt. I den periode suges vandet langsomt ud af fjordbunden under dugen, bunden synker ned og bliver liggende i sit nye niveau.

Da der er tale om en test, er det endnu for tidligt at sige, om teknikken virker som håbet.

- Marina City-projektet er gennemsyret af bæredygtighedsambitioner. Og den nye uddybningsmetode har store perspektiver i den retning, både i forhold til vandmiljøet, naturforhold og CO2-regnskabet. Derfor kan vores test sikkert også være interessant for mange andre, vurderer formanden for Plan og Teknik i Kolding Kommune, Jakob Ville.

Kystdirektoratet skal nu sige god for, at den nye metode kan afprøves. Når testfasen er overstået til sommer, skal resultaterne vurderes grundigt, før det afgøres, om den nye metode helt eller delvist kan bruges til uddybning af fjordbunden til Marina City. Kolding Kommune har for flere år siden søgt Miljøstyrelsen om en klaptilladelse. Miljøstyrelsen har bedt om at få ansøgningen opdateret, men denne opgave er foreløbig stillet i bero, indtil resultaterne af de nye tests er klar.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS