Aldi Danmark skal have 60 nye butikker og opruster på butiks- og projektudvikling. Butikskæden henter derfor udviklingsdirektør fra NCC til nyoprettet stilling.

Aldi Danmark gennemgår i øjeblikket en stor moderniseringsproces, og butikskæden ser et stort potentiale i at udvide på det danske marked. Derfor er 52-årige Lars Winther hentet ind i en nyoprettet stilling som ejendoms- og udviklingsdirektør.

- Aldi Danmark er på en spændende rejse, hvor kæden i øjeblikket gennemgår en stor transformation og moderniseringsproces. Jeg glæder mig til at blive en del af ledelsen og bidrage til kædens ambitiøse mål og udviklingspotentiale på det danske marked, siger Lars Winther i en pressemeddelelse.

Lars Winther kommer fra en stilling som udviklingsdirektør og leder af projektudviklingsafdelingen hos NCC Property Development. Han er uddannet cand. polit fra Københavns Universitet og har en HD i regnskab og økonomistyring.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 26. november 2019.

Tidligere har han været ejendomschef hos Skanska Danmark, underdirektør i ATP Ejendomme samt ejendomsdirektør i Dagrofa-koncernen. Her var han ansvarlig for Dagrofas ejendoms- og analyseafdeling.

I Aldi Danmark får Lars Winther ansvaret for al ejendomsudvikling, byggeri og vedligehold samt det daglige ledelsesansvar for hele området. Netop ejendomsområdet har stor fokus for Aldi Danmark, hvor man lige nu gennemfører en fordobling af antallet af ejendomsudviklingschefer fra 4 til 8 fordelt over kædens 3 regionskontorer og hovedkvarteret i Albertslund. Desuden er der yderligere 4 projektudviklere tilknyttet området.

Aldi Danmark ser et stort potentiale på det danske marked, hvilket afspejler sig i kædens udvikling og tranformering af butikkerne. Af kædens 180 butikker er de 50 enten helt nye eller totalt ombygget. 130 butikker skal moderniseres eller flyttes - og desuden har Aldi et mål om etablering af 60 nye butikker, så kæden når op på 240 butikker fordelt over hele landet inden for en kortere årrække.

- Jeg er sikker på, at Lars Winther er den rette person til at sikre ALDI’s mål om 60 nye butikker kombineret med en modernisering eller flytning af 130 eksisterende butikker. Vi tror på, at ALDI Danmark har potentialet til at vokse på det danske marked – og det mål opnår vi kun ved at satse endnu mere på nye butikker og kundecentral beliggenhed, siger administrerende direktør i Aldi Danmark, Finn Tang.

Lars Winther tiltræder den 15. november 2019.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS