Flex Modul har indgået en rammeaftale med totalentreprenør Rasmus Friis A/S om levering af boligmoduler til Tetris nyudviklede koncept VoksenPlus. Aftalen omfatter 15–20 klynger af 50-80 boligenheder på Sjælland over de næste 5 år.

Tetris har udviklet VoksenPlus, der er et koncept for seniorbofællesskaber. Det bliver en moderne fortolkning af den 4-længede bondegård – med en stor fælles overdækket atriumhave som en central del af fællesskabet.  Det gør, at der bliver rum til både det planlagte, strukturerede fællesskab og til det spontane møde.

Projektet bliver opført med fokus på bæredygtighed og lavt energiforbrug. Det er målet, at byggeriet kan opnå en DNGB guldcertificering.

For Rasmus Friis A/S er det en stor satsning hen mod et mål om at bygge ordentlige boliger gennem ordentligt samarbejde. Og netop ordentlighed er et nøgleord i samarbejdet mellem Rasmus Friis A/S og Flex Modul.

NB! Seniorboliger og seniorkollektiver - idéer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 8. oktober 2019.

- Vi lægger stor vægt på ordentlighed i samarbejdet og produktet, når vi vælger leverandører. VoksenPlus er en stor satsning, og vi har derfor valgt at samarbejde med Flex Modul, fordi vi deler en fælles vision om at bygge ordentlige boliger gennem et ordentligt samarbejde, siger teknisk direktør i Rasmus Friis A/S, Søren Daugaard.

Planerne for projektet indebærer etablering af 15–20 klynger af 50-80 boligenheder på Sjælland over de næste 5 år, og herefter vil konceptet blive udvidet til resten af landet.

- Vi er stolte af den tillid Rasmus Friis viser os og vi glæder os til et stærkt samarbejde. Projektet ligger fint i tråd med vores strategiplan 2021, som blandt andet satser på bæredygtige boligprojekter, siger administrerende direktør Dan Sand Jensen.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.