ADP, som ejer og driver Fredericia Havn, har igangsat en større udviklingsplan, som over de kommende år skal optimere arealer og infrastruktur på Fredericia Havn. Startskuddet på den ambitiøse udviklingsplan bliver opførelsen af den 7.945 kvm store Port House i Fredericias nye Kanalby.

Port House bliver nyt domicil for ADP, men huset er samtidig indrettet som et moderne og fleksibelt flerbruger kontorbyggeri med plads til flere virksomheder.

Udviklingen af en ny og moderne bæredygtig bydel tæt på bymidten og havnefronten ud til Lillebælt vil over de næste mange år transformere Fredericia fra industriby til kanalby. Med opførelsen af Port House i kanalbyen ønsker ADP at skabe en god synergi mellem industrihavnen og den nye bydel. Samtidig har ADP et mål om at tiltrække flere virksomheder til havnen.

Port House bliver et moderne og fleksibelt flerbruger kontorbyggeri bestående af 2 bygninger på i alt 7.945 kvm med mulighed for flere lejemål fordelt på 4 etager. Bygningerne indeholder kontorer, fælles reception, et mødecenter, kantine og en restaurant beliggende med udsigt til Lillebælt. Der etableres derudover også værksteder og faciliteter til ADPs driftsafdeling.

- Flytningen fra vores nuværende kontor på Centerhavnen direkte ud til kajen betyder, at vi kan give plads til ny aktivitet og målet er tilflytning af en ny virksomhed – og dermed arbejdspladser - på havnen, siger Nils Skeby, CEO i ADP.

NB! Middelfart - udvikling og investeringer for 5 milliarder 2017-2027. Konferencen afholdes d. 5. oktober 2017.

Fredericia Havn er en bynær havn, hvor vi om få år får den nye kanalby som nabo. Som havn har vi en forpligtelse til at balancere vores vækstplaner og øgede aktiviteter i et godt samspil mellem by og havn, og derfor har vi besluttet at investere 130 millioner kr. i et moderne kontorbyggeri, som samtidig vil markere overgangen mellem industrihavnen og den nye kanalby, uddyber han.

Kanalbyen ved Lillebælt er tænkt som en levende og bæredygtig bydel med op mod 2.800 nye arbejdspladser og omkring 1.000 boliger, og borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard, er glad for udviklingen af Port House.

- Opførelsen af Port House er et vigtigt skridt i udviklingen af Fredericias nye bydel på havnen. For mig er det afgørende, at vi nu får skabt mange nye arbejdspladser helt centralt i Fredericia. Jeg er overbevist om, at dette attraktive projekt med beliggenhed lige ud til havnefronten vil skabe mange nye jobs og tilflytning af virksomheder, siger Jacob Bjerregaard.

Port House består af 2 sammenhængende bygninger med henholdsvis 4.535 kvm og 3.410 kvm. Første bygning er klar i efteråret 2018 og anden bygning i efteråret 2019. Arkitekt på Port House er Schmidt Hammer Lassen, og A. Enggaard bliver totalentreprenør. Byggeriet går efter planen i gang i løbet af sommeren 2017.

- Port House bliver et attraktivt flerbruger erhvervslejemål, og vi ser frem til at kunne tiltrække nye virksomheder til Fredericia, hvor der vil være gode synergieffekter ved at bo sammen under samme tag, siger Thomas Andersen, Business Development Manager i ADP.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS