AART udvider sin danske partnerkreds med 2 nye partnere samt 3 associerede partnere. Desuden styrker tegnestuen sin forretning og organisation i Norge med 2 nye partnere.

AART udvider sin danske partnerkreds med Kathrine Hegner Stærmose og Karsten Sinning. Der sker som led i virksomhedens vækst og fortsatte fokus på at styrke dialogen med kunder og samarbejdspartnere som en af Danmarks førende, arkitektfaglige rådgivere.

- De seneste år har vi oplevet en fantastisk udvikling med fortsat flere samarbejder med ambitiøse bygherrer i Danmark og resten af Skandinavien. Det er derfor et naturligt skridt i vores vækst, faglige fundering og fortsatte kundefokus at udvide partnerkredsen, fortæller Torben Skovbjerg Larsen, stiftende partner og administrerende direktør i AART.

Som ny partner træder kunderelationschef Kathrine Hegner Stærmose ind i ledelsen af AARTs danske aktiviteter, hvor hun sammen med den øvrige ledelse vil sikre et fortsat fokus på at styrke dialogen med kunder. Det vil blandt andet ske ved i endnu højere grad at konceptualisere visioner allerede i den tidlige dialog og dermed sikre et endnu stærkere afsæt for det videre samarbejde.

JYLLAND: TRÆ - højhusbyggeri og større projekter - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 27. april 2021.

Teamleder Karsten Sinning træder som ny partner ind i teamledelsen af AARTs danske aktiviteter, hvor han vil varetage specifikke kunderelationer og bidrage til at videreudvikle virksomhedens projekteringsfaglige ekspertise.

Ud over de 2 partnerudnævnelser bliver Anne Sofie Buur Okkels, Martin Gertsen og Mikkel Seier Christoffersen udnævnt til associerede partnere i Danmark.

Styrker også sin norske forretning
AART styrker også sin forretning og organisation i Norge, hvor Susanne Joys og Klaus Mikkelsen træder ind som nye partnere. Ligesom i Danmark sker det som led i virksomhedens vækst på det norske marked og med det formål at sætte kunderelationer øverst på agendaen.

Med udnævnelserne består AARTs partnerkreds fremover af stiftende partnere Anders Strange, Anders Tyrrestrup og Torben Skovbjerg Larsen, group partnere Nanna Flintholm og Mads Nygaard samt landepartnere Kathrine Hegner Stærmose, Karsten Sinning, Susanne Joys, Klaus Mikkelsen og Markus Grieser. Dertil kommer associerede partnere Kristine Dave-Amundsen, Anne Sofie Buur Okkels, Martin Gertsen og Mikkel Seier Christoffersen.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Ny udbudslov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND