En ny kontorbygning ved Grundfos hovedsæde i Bjerringbro skyder lige nu op. Projektet er designet af Aart i samarbejde med Niras, og er udviklet i tæt dialog med Grundfos for at imødekomme virksomhedens behov og værdier.

I september 2023 kan cirka 90 medarbejdere hos Grundfos flytte i nye rammer, når en ny kontorbygning står færdig ved virksomhedens hovedsæde, og onsdag den 16. november nåede projektet en milepæl, da der blev fejret rejsegilde.

- Forskning viser, at det fysiske arbejdsmiljø kan spille en stor rolle for medarbejderes trivsel, hvor det kan bidrage til blandt andet øget arbejdsglæde, større produktivitet og en nedbringelse af sygefravær. Med afsæt i viden om "biophilic architecture", hvor naturen bringes ind i bygningsdesignet, har vi arbejdet bevidst og målrettet med at oversætte Grundfos ønsker til konkrete løsninger i bygningen, fortæller Kathrine Hegner Stærmose, som er arkitekt og partner i Aart, som står bag designet af den nye bygning.

Alle arbejdsstationer i den kommende kontorbygning er placeret mod syd og med udsigt til skoven og direkte adgang til naturen. Naturmaterialer, planter og den lokale håndtering af regnvand bruges synligt og rekreativt i og omkring bygningen til at skabe et afstressende arbejdsmiljø.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. januar 2023.

For at understøtte samarbejdet og arbejdsmiljøet blandt Grundfos medarbejdere har man arbejdet med en aktivitetsbaseret tilgang til indretningen, hvor medarbejderne efter behov kan søge forskellige miljøer – eksempelvis lab-arbejdspladser, ’makke-borde’, fordybelsesrum, samarbejdsstationer og uformelle mødezoner – i løbet af dagen.

Den nye bygning bliver Grundfos’ første bygning, som certificeres til DGNB Guld, og man arbejder i øvrigt målrettet med at reducere CO2-udledningen fra byggeriet gennem eksempelvis materialevalget. Desuden er der arbejdet med et passivt design, hvor udhæng på facaden mindsker overophedning af kontorerne og dermed behovet for kunstig nedkøling.

Bygningen er 1.400 kvm, og er designet i samarbejde med Niras som ingeniører. Bygningen forventes at stå klar til indflytning i september 2023.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked