Der bliver stadig handlet flest huse i landets største byer - med Aarhus, Aalborg og Odense i spidsen - men det er i de mindre kommuner, at handelsaktiviteten har haft mest rygvind i 2019s første 6 måneder.

Når det gælder salg af huse, er det danske boligmarked på mange måder begyndt at rokere lidt rundt. Det er der i hvert fald noget, der tyder på, hvis man ser på de steder i landet, hvor der er mest fremgang i hushandlerne.

Det viser nye tal fra Boliga.dk, som har undersøgt, hvor mange villaer og rækkehuse, der er blevet solgt i 1. halvår 2019 fordelt på kommuner sammenlignet med samme periode sidste år.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 27. november 2019.

Morsø Kommune er det sted i landet, hvor antallet af solgte huse er steget mest. Stigningen lyder nemlig på hele 30 procent i forhold til samme tid sidste år.

Også i Hedensted og Helsingør Kommune er boligmarkedet - med en stigning på henholdsvis 25 procent og 20 procent flere solgte huse end sidste år - gået ganske pænt frem. 

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit, er det ikke tilfældigt, at det lige er de kommuner, der har oplevet den største fremgang.

- Hedensted og Helsingør er oplagte pendlerkommuner - både når man taler Østjylland, Nordsjælland og København. Hedensted ligger midt i trekantsområdet, hvilket betyder gode jobmuligheder. Og selvom Helsingør er et stykke væk fra hovedstaden, er det stadig en attraktiv vandkommune, siger hun til Boliga.dk.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 21. januar 2020.

- Når det gælder Morsø er antallet af handler så lavt, at det ikke nødvendigvis tegner en tendens, men generelt ser vi, at handelsaktiviteten bremser op inde omkring de store byer, og i stedet rykker ud til forstadskommunerne og nogle af de land- og yderkommuner, der tidligere har haft det rigtig svært på boligmarkedet. 

I Morsø Kommune er der blevet handlet 82 huse i løbet af årets første seks måneder sammenlignet med 63 sidste år.

Priserne skubber køberne ud af “byen"
Hvis man kigger i den anden ende af skalaen, forstærkes tendensen yderligere.

Her er det kommuner tættere på landets hovedstad som  Lyngby-Taarbæk,  der har oplevet det største fald i salget af huse, faldet lyder på 35 procent i forhold til sidste år - efterfulgt af Vallensbæk og Albertslund, der begge har oplevet et fald på 32 procent. 

NB! Odense: De store projekter. Konferencen afholdes d. 10. december 2019.

- Priserne inde i byen er kommet højt op, og det betyder, at de unge købere søger ud. Både fordi de kan se, at de kan få væsentlig mere for pengene, men også fordi de i nogle tilfælde ikke længere kan få et lån til en bolig inde i byen - og dermed får de et lille skub på vej ud, siger Lise Nytoft Bergmann til Boliga.dk.

- Selvom renten er faldet, så kan mange unge mennesker ikke få lån alligevel. Det skyldes de kreditbegrænsninger, der er kommet til de seneste år, hvor man kun må låne fire gange eller fem gange husstandsindkomsten. Hvis man ikke har en høj løn, har man stadig ikke forbedret sine muligheder for at få finansieret en bolig i en af de attraktive og dyre kerner på boligmarkedet, siger hun til Boliga.dk.

Det er som nævnt tidligere Aarhus Kommune, hvor der bliver solgt suverænt flest huse med 952 handler i perioden*. Herefter kommer Aalborg med 701 handler og Odense med 636. 

København kommer længere nede på listen med 365 solgte huse. 

Så meget koster huse i din kommune lige nu.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Aalborgs massive udviklingsprojekter