Devcco, der leverer rådgivning til den globale fjernvarme og -kølingssektor, og Aalborg Universitet (AAU) er flyttet ind i kontorfællesskabet for digital energi, Digital Energy Hub.

Digital Energy Hub er placeret i Port House i Fredericia, som udgør Danmarks samlingspunkt for innovation og forskning indenfor datadrevne løsninger til energisektoren. Med de 2 nye indflyttere sættes der yderligere skub i innovationen, der skal resultere i en billig og driftssikker energiforsyning med 100 procent grøn energi.

Digital Energy Hub er etableret af Center Denmark, der leverer digital infrastruktur og realtidsdata fra el, vand og varme til anvendelse for virksomheder og forsyningsselskaber, som ønsker at levere nye datadrevne løsninger baseret på energidata. Målet er at optimere, hvordan og hvornår vi forbruger og lagrer energi, så det flyttes til tidspunkter med lav eller ingen CO2-udledning.

I kontoret bor selvfølgelig allerede Center Denmark, men også Energy Cluster Denmark samt DTU og SDU, og flere virksomheder inviteres ind til samarbejdet. Lige netop samspillet mellem universiteter og erhvervsliv er vigtig for at ny viden og teknologi bliver bragt i anvendelse i nye kommercielle forretningsmodeller og produkter, der accelererer den grønne omstilling.

Fredericia de store projekter. Konferencen afholdes den 14. april 2021.

Devcco ser mange muligheder i Digital Energy Hub, fortæller Jakob Bjerregaard, partner i Devcco.

- Hos Devcco er vi meget glade for at blive en del af et spændende miljø hos Center Denmark og Digital Energy Hub. Vi ser et kæmpe potentiale indenfor vores primære forretningsområder, fjernvarme og -køling, for at udnytte data og digitalisering til at forbedre og innovere forretningsmodeller, investeringer, services og driften - og vi håber at gøre det sammen med de andre partnere i Center Denmark, siger han.

Også fra AAU’s side ser man frem til at være en aktiv del af Digital Energy Hub. Det fortæller professor Jakob Stoustrup, som er prodekan for uddannelse og energi på Det Tekniske Fakultet for IT og Design:

- Grøn omstilling er et af de allervigtigste indsatsområder for Aalborg Universitet, og med over 400 energiforskere og en lang tradition for at samarbejde med erhvervslivet er det helt oplagt for os at gå ind i samarbejdet i Digital Energy Hub, siger han.

A. Enggaard har opført Port House for ADP med Schmidt Hammer Lassen som arkitekt og Rambøll som ingeniør. Fuldt udviklet består bebyggelsen af godt 8.000 kvm fordelt på 2 bygninger i 5 etager, der forbindes af en mellembygning.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning