Forskerparken Incuba har offentliggjort A. Enggaard som vinder af projektkonkurrencen for den omfattende udvidelse Incuba Next i Aarhus. Bygningen skal huse vækstorienterede tech-virksomheder og opføres med udgangspunkt i de nyeste løsninger inden for bæredygtighed og dataoptimeret bygningsdrift.

A. Enggaard er med Cowi og Adept som rådgivere udpeget som vinder af totalentreprisekonkurrencen om en udvidelse af Incuba Next. Projektet omfatter 22.000 kvm fordelt på 18 etager, 4.000 kvm parkeringskælder og en sidebygning på 4.500 kvm beliggende i det nye campusområde på Katrinebjerg. Dertil kommer tagterrasser på 1.400 kvm.

Bygningen bliver med sin højde på 76 meter og placering i det nordlige Aarhus et af byens højeste punkter med udsigt over hele bugten.

Jylland: De nye brandkrav 2020, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 3. marts 2022.

- A. Enggaard har leveret et bud på en visionær og gennemtænkt bygning med en høj grad af fleksibilitet og mulighed for individuel tilpasning af de enkelte etager. Det bliver et fantastisk attraktivt sted for vores målgruppe af fremtidens vækstkometer og deres medarbejdere, og jeg glæder mig meget til at se den færdige bygning stå klar i 2024, udtaler administrerende direktør Mai Louise Agerskov fra Incuba.

Bygningen kobles på som en udvidelse af det nuværende Incuba på Katrinebjerg, der i dag tæller 60 virksomheder på 12.000 kvm, blandt andre Microsoft og Concordium.

JYLLAND: TRÆ-byggeri - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 2. december 2021.

Bygningen cetificeres til DGNB-Guld og inddrager fremtidssikrede dataløsninger til optimering af bygningsdrift og energiforbrug. Derudover vil bygningen indeholde både restaurant og café samt store fællesområder og møde- og eventfaciliteter, som skal understøtte et livligt community på tværs af virksomheder og universitetsmiljø.

Huset er tegnet af Aart Architects i samarbejde med Rambøll.

Byggeriet sættes i gang i begyndelsen af 2022 og ventes klar til indflytning i midten af 2024. Incuba melder allerede om stor interesse for at blive en del af det nye hus.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning