Der skal renoveres boliger for ekstra 6,5 milliarder i 2021 i følge en ny lov, som vedtages når Folketinget åbner igen til oktober. Pengene skal bruges til modernisering af almene boliger, som er på Landsbyggefondens venteliste til renoveringsstøtte.  

Udover de 6,5 milliarder kr. er der 752 millioner kr., som allerede er afsat til at blive brugt i 2021. Desuden afsættes ikke mindre end 11 milliarder kr. fra 2022-2026.

Renoveringsstøtten vil have fokus på:

1) Ekstraordinær genopretning og afhjælpning af sundhedsskadelige boliger: 8,1 milliarder kr.

2) Tilgængelighedsarbejder: 1.6 milliarder kr.

3) Ombygning og sammenlægning af lejligheder: 300 millioner kr.

4) Forbedring af fællesarealer: 1 milliard kr. 

5) Nye miljø- og klimavenlige løsninger 101 millioner kr.

6) Nye digitale løsninger 40 millioner kr.

Mindre boliger

Almenboliglovens regler om sammenlægning af boliger vil blive strammet med henblik på at bevare mindre og billigere boliger i de større byer.

De nuværende regler om en lav og differentieret kommunal grundkapital forlænges til og med 2026. Ordningen gør det billigere for kommunerne at opføre mindre familieboliger.

Udkant

Der tilføres midler til en forlængelse af den generelle nedrivningspulje, som ikke retter sig mod udsatte boligområder.

Som et nyt indsatsområde er det aftalt, at Landsbyggefondens midler fremover skal anvendes til at styrke udbuddet af almene boliger på landets mindre øer gennem ekstra støtte til etablering af boligerne, huslejetilskud til eksisterende boliger på ø’erne samt mulighed for at dispensere fra reglerne om maksimumsbeløb.

 

 

 


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS