Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR, er på vej med Aflandshage Vindmøllepark med 63 vindmøller syd for København. Værditab for ejendomme skal erstattes. 

Energistyrelsen igangsætter nu idéfasen for en miljøvurdering af Aflandshage Vindmøllepark med en høring. Projektet omfatter opstilling af op til 63 vindmøller med en installeret effekt på op til 250 MW. De enkelte møller vil have en maksimal højde på op til 220 meter og en effekt på mellem 4 og 10 MW.

Vindmøllerne ønskes placeret i Øresund i området mellem Stevns og Amagers sydspids. Afstanden fra kysten og til området, hvor de nærmeste vindmøller kan blive placeret, vil være mere end 8 kilometer.

Det forventes, at vindmølleparken skal tilsluttes elnettet gennem Energinets eksisterende 132 kV-station ved Avedøreværket.

Energistyrelsen gav den 6. marts 2019 HOFOR tilladelse til at gennemføre forundersøgelser til Aflandshage Vindmøllepark og nettilslutning til land inden for et område på 65 kvadratkilometer. Område for opstilling af vindmøllerne udgør 44 kvadratkilometer. 

Projektet behandles af Energistyrelsen efter en såkaldt ”åben-dør-procedure”, der omfatter ansøgninger fra private initiativer for etablering af vindmølleprojekter på havet. For vindmølleprojekter på havet efter ”åbendør-proceduren” gælder, at disse er omfattet af både værditabsordningen og køberetsordningen.

Værditabsordningen betyder at eventuelt dokumenteret værditab på mere end 1 procent på fast ejendom som følge af projektet skal erstattes.

Køberetsordningen betyder, at mindst 20 % af Aflandshage Vindmøllepark skal udbydes til lokalt medejerskab.

Begge ordninger administreres af Energistyrelsen. 

Forslag, der ønskes behandlet i det videre arbejde, skal sendes til open-door@ens.dk. Anfør ”Høringssvar til Aflandshage Vindmøllepark” og med journalnummeret: 2019-82725”.

Materialet er offentliggjort den 21. oktober 2019, og bidrag skal være Energistyrelsen i hænde senest den 18. november 2019.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Ny udbudslov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS