5 teams er udvalgt til at deltage i konkurrencen om en helhedsplan for det nedslidte Skovlunde Bymidte i Ballerup Kommune vest for København. Detailhandelen i Skovlunde er opdelt i 2 enheder: Skovlunde Centret som ligger nord for Ballerup Boulevard og Center Syd som ligger syd for Ballerup Boulevard. Der skal byfortættes med butikker og boliger fra en bebyggelsesprocent på 60-85 procent op til 100 procent, for at gøre området attraktivt igen.  

De 5 teams er:

* Arkitektfirmaet ADEPT sammen med Karres en Brands og Transsolar.
• SLA A/S sammen med Rekommanderet.
• Transform sammen med Niras og Grassat+MIST.
• Tegnestuen Vandkunsten A/S sammen med Marianne Levinsen A/S og Esben rådgivende ingeniører A/S.
• John Pardey Architects sammen med AR Urbanism og Exterior Architecture.

De 5 teams  får hver 125.000 kr. for udarbejdelse af et forslag. I februar 2014 er der midtvejsmøde med arkitekterne, og i april vælges vinderen, som skal bistå med færdiggørelsen af helhedsplanen og udarbejdelse af lokalplaner.

Skovlunde er en stationsby med 13.000 indbyggere i Ballerup Kommune, som ligger langs Ballerup Boulevard og S-banen mellem Ballerup og Herlev.  Skovlunde Center Nord er et af de første butikscentre af sin slags, der blev bygget i Danmark i slutningen af 50erne: Centret er bygget som et åbent center med mange små butikker omkring en indre gade.  I 1977 blev Skovlunde Center Syd bygget som en delvist overdækket arkade. I umiddelbar forlængelse af Center Syd ligger Skovlunde Bibliotek og Kulturhus.  

Der er 177 detailhandelsbutikker på 62.000 kvm i hele Ballerup kommune her af ligger de 8.600 kvm fordelt på 26 butikker i Skovlunde bymidte, viser en opgørelse fra ICP, Institut for Center Planlægning.

Udviklingsmulighederne for butikscentre over hele landet drøftes på en konference den 23. januar i København, hvor bla. direktøren for ICP taler sammen med Naturstyrelsen, Danske Bank, Sadolin & Albæk og Reteam.  Yderligere information og tilmelding til konferencen Butiksejendomme - De Nye Satsningsområder kan ske på mts@byensejendom.dk eller telefon 27 28 14 15.

 

 

 


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032