Fællesskaber er det nye sort, og ved DR Byen på Amager bliver det nu kulsort. Her skal Boligforeningen 3B bygge 150 ungdomsboliger og Danmarks første regnbue-seniorbofællesskab for 50+.

Boligforeningen 3B bygge 150 ungdomsboliger og Danmarks første regnbue-seniorbofællesskab for 50+ sammen med GVL, MOE rådgivende ingeniører og Arkitema Architects.

- Det her byggeri er indbegrebet af de levende og mangfoldige fællesskaber, som vi i 3B er fortalere for. Her er plads til alle: unge, seniorer, LGBT-personer, mennesker med nedsat førlighed, par og singler. Her mødes den vilde ungdom og den erfarne mangfoldighed på samme matrikel, siger Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B, om det kommende byggeri på Sundholmsvej 6.

Men beboersammensætning skaber ikke fællesskaberne alene. Der er brug for steder at mødes til at dyrke fællesskabet.

- De mange nye boliger fordelt i fem bygninger giver plads til mange forskellige fællesskaber, for vi har fokuseret meget på høj tilgængelighed, gode fællesfaciliteter, oplevelsesrige uderum samt en stærk grøn identitet i designet, fortæller kreativ leder i Arkitema Architects, Jakob Suenson Schou.

Plads til alle i den blandede by
Ungdomsboliger er en kendt boligform i 3B, men regnbue-seniorbofællesskabet er helt ny. Faktisk det første af sin slags i Danmark.

NB! Bofællesskaber og nye boformer. Konferencen afholdes d. 7. februar 2019.

- I 3B vil vi rumme alle – uanset deres etnicitet, alder, sociale gruppe eller seksuelle orientering. Det er en af vores fornemmeste opgaver som almen boligforening. I dag er Danmark et af verdens mest tolerante samfund for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, men der bliver ikke talt så meget om deres alderdom, og her er der ingen, som fortjener at skulle gå tilbage i skabet eller lægge bånd på sig selv – vi er frie hele livet igennem, siger Steffen Morild.

Han forsikrer samtidig, at han er mindst lige så glad for de 150 ungdomsboliger.

- År efter år ser vi jo en enorm mangel på boliger til studerende op til og desværre også efter studiestart. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vores unge skal ty til campingpladser og telte eller det, der er værre, når de begynder på sådan en skelsættende periode i deres liv.

- Jeg er stolt over, at mange af de unge, der ikke har et par velhavende forældre til at forære dem en lejlighed, kan bo hos os i fremtiden. Det kan forhåbentlig være med til at modarbejde den rigmandsghetto, som jeg frygter, København er på vej til at udvikle sig til, siger Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B.

Ifølge planen rykker entreprenørens maskiner ind på Sundholmvej 6 i begyndelsen af 2020, og boligerne forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2021.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri