Esbjerg Kommune har haft budfrist på 45 nye parcelhusgrunde i Egebæk-Hviding, Andrup og Hjerting, og kommende husbyggere har været ivrige efter at erhverve grundene. På 3 uger er hver 3. grund i de 3 nye udstykninger blevet solgt.

Salgskurven har været stejlt stigende i tiden efter at 45 nye parcelhusgrunde blev frigivet til salg. Den netop overståede budrunde resulterede i at 13 grunde blev solgt, og forventningen - baseret på erfaringen fra lignende nye områder - er, at de resterende parcelhusgrunde sælges relativt hurtigt i perioden efter budrunderne.

- Som forventet er Myrthueparken i Hjerting populær, men Andrup og Egebæk-Hviding følger godt med. Det er ikke altid til at forudse, hvilke grunde, der bliver rift om, fordi det er meget individuelt, hvilke parametre køberne vægter højt. Men den geografiske spredning i interessen hænger godt sammen med vores mål i Vækststrategien om at have mange forskellige bosætningsmuligheder. Det er en klar løftestang i forhold til vores bestræbelser på at nå målet på de 120.000 indbyggere i 2020, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup.

NB! Fredericia investerer 16 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. november 2016.
 
Det samlede salg af parcelhusgrunde runder dermed 66 grunde, men det betyder ikke, at markedet er mættet. Derfor kigger Esbjerg Kommune allerede nu på, hvor man kan udstykke nye områder, som passer til det, som køberne efterspørger. Det vil være en tilføjelse til de 20 områder, hvor man allerede i dag kan erhverve sig en grund.

- Vi vurderer løbende udbud og efterspørgsel, og har konsekvent et bredt og varieret udbud af grunde fordelt på hele kommunen for at imødekomme behovet. Jeg glæder mig over, at interessen for at købe grunde fordeler sig ud på forskellige stedet - og det skal understøttes fremover. Derfor forventer vi at kunne udbyde nye grunde i Bramming, Ribe, Gredstedbro, Hjerting, Sønderris og Tjæreborg i 2017, fortæller Johnny Søtrup.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS