Der blev med Finansloven for 2018 afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af en fremskudt færgehavn ved Tårs. Rapporten er netop blevet offentliggjort og viser, at en såkaldt fremskudt færgehavn ud for Tårs kan reducere overfartstiden Spodsbjerg-Tårs fra 45 minutter til 22 minutter.  

Af aftaleteksten fremgår det:

”Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at regeringen med udgangspunkt i eksisterende viden vil afdække muligheder, konsekvenser og udgifter, herunder afledte udgifter, ved etable- ring af en fremskudt havn i Langelandsbæltet ud for kysten ved Tårs. Der afsættes 1 mio. kr. i 2018 til at kvalificere anlægsomkostninger, nødvendige følgeinvesteringer samt samfundsøkonomiske gevinster ved etablering af en fremskudt havn mv.”

Sund & Bælt Holding er af transport-, bygnings- og boligministeren blevet bemyndiget til at forestaå analysen. Udgangspunktet for analysen er muligheden for at opnå halvtimesdrift for færgeoverfarten Spodsbjerg – Tårs ved etablering af en fremskudt færge- havn ved Tårs, hvor afstanden mellem havnene reduceres til 8,9 km mole til mole.

Nuværende sejlrute og eksisterende placering af Tårs Færgehavn

Taårs færgehavn ligger i Sandby Sogn paå Lolland i byen Harpelunde. Taårs havn er knudepunkt for forbindelsen mellem Lolland og Langeland med færgeoverfarten Spodsbjerg-Taårs, og hvor rute 9 er forbindelsesvej.

I det nuværende anlæg er der 2 lejer i Taårs færgehavn: Det nordlige L-leje, der benyttes af Langelandsfærgen og det sydlige sakseleje, som ikke benyttes.

Det nuværende anlæg i Taårs færgehavn

Nordlige L-leje, Sydlige sakseleje

I dag er der timedrift på færgeoverfarten Spodsbjerg – Tårs, og sejltiden er 45 minutter. Det skyldes blandt andet, at færgen skal sejle gennem en ca. 1.800 m lang uddybet sejlrende ind til Tårs Færgehavn, hvor der er restriktioner på sejlhastigheden af hensyn til de omkringliggende lavvandede områder og Natura 2000-området syd for Tårs og sejlrenden.

Med en fremskudt færgehavn ved Tårs vil det ifølge Danske Færger (nu Molslinjen) være muligt at sejle med halvtimesdrift og reducere overfartstiden til 22 minutter.

Ny sejlrute og placering af ny færgehavn

Den nye sejlrute er defineret fra den eksisterende færgehavn i Spodsbjerg og til et punkt i Langelandsbælt. Punktet er defineret som den afstand færgen kan sejle fra Spodsbjerg på 22 min. Den afstand er ifølge Danske Færger 8,9 km, som betyder, at den gennemsnitlige sejlhastighed er 24,3 km/t eller 13,1 knob. Afstanden på 8,9 km er maålt fra rampe til rampe. For at opnå halvtimesdrift på overfarten har Danske Færger vurderet, at ombordkørsel og ilandkørsel fra færgen kan håndteres på 8 min. Sund & Bælt har igangsat en dialog med Molslinjen, som har overtaget ruten Spodsbjerg-Tårs. I den fremadrettede dialog med Molslinjen vil forudsæt- ningerne blive drøftet yderligere.

For at undersøge, hvorvidt det er muligt at opnå halvtimesdrift for overfarten, er der i analysen set på følgende skitseforslag til en fremskudt færgehavn ved Tårs med dertilhørende anlægsoverslag:

* Forslag A: Færgehavn med lavbro, længde i alt 3,54 km.
* Forslag B: Færgehavn med 2 lavbroer og 1 dæmning, længde i alt 3,54 km.

I forbindelse med de hydrauliske analyser blev der udarbejdet et tredje forslag, der dog ligger uden for kommissoriet:

* Forslag C: Færgehavn med 2 lavbroer og 1 dæmning, hvor færgehavn er flyttet 1,06 km tættere på kysten, længde i alt 2,48 km.

Den dyreste løsning er en lavbro med cykelsti (forslag A) fra den fremskudte færgehavn til Lolland med et indledende anlægsoverslag på 1,89 milliarder kr. inkl. 50 procent reserver i henhold til prin- cipperne for ny anlægsbudgettering (NAB). Beregnes forslaget uden cykelsti er anlægsoversla- get 1,63 mia. DKK.

For en kombineret lavbro og dæmning med cykelsti (forslag B) er det indledende anlægsover- slag 1,42milliarder kr., mens anlægsoverslaget reduceres til 1,32 milliarder kr. uden cykelsti.

Forslag C, som analysen også berører, ligger uden for kommissoriet med en afstand mellem havnene på 9,96 km mole til mole. Forslag C er derfor ikke direkte sammenligneligt med de to øvrige forslag, da lavbro/dæmningsløsningen i forslag C er 1,06 km kortere end hhv. forslag A og B. Forslag C er medtaget, da det i undersøgelsesfasen har vist sig, at strømningsblokeringen kan reduceres væsentligt ved at forkorte lavbro/dæmning og dermed øge afstanden mellem havnene. Forslag C vil kræve en forøget sejlhastighed og/eller tilpasset kapacitet for færgerne.

Den samfundsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i en takstnedsættelse på Storebælt, mens taksterne på Spodsbjerg-Tårs ikke er ændret. Dette påvirker trafikken i basissituationen. I projektet reduceres sejltiden for alle trafikanter fra 45 til 22 minutter samtidig med, at der ændres fra timedrift til halvtimesdrift. Dette giver store tidsgevinster for trafikanterne.

 


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Hvordan vi får mere liv i bykernerne