Staten vil nu reducere sit energiforbrug med 42.480 MWh i bygninger ejet og benyttet af den statslige forvaltning. I de øvrige bygninger, som statslige institutioner benytter, skal forbruget nedbringes med 10 % over de næste 10 år.

Denne beslutning er nu udmøntet i et nyt cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, der trådte i kraft den 1. januar 2021.

Der skal årligt renoveres 3 % af det samlede etageareal i de omfattede bygninger op til energimærke B, og det vil sikre, at Danmark opfylder kravene i EU's energieffektivitets­direktiv.

Den nye forpligtelse betyder, at der i de øvrige bygninger, som statslige institutioner benytter, skal leveres besparelser på minimum 10 % over de næste 10 år. Det gælder fx gymnasier, universiteter og museer.

Forpligtelsen betyder, at der skal foretages energibesparelser på 173.000 MWh i perioden 2021-2030 for denne del af bygningsmassen. 

Alle er omfattet

Cirkulæret indeholder et nyt krav om, at alle ministerier skal udarbejde energieffektivitetsplaner, som skal beskrive hvilke tiltag, ministeriet vil gøre for at spare på energien og udfase brugen af olie- og gasfyr.

Planerne skal give ministerierne et samlet overblik over deres bygningsportefølje med oplysninger om bl.a. fordeling af bygningernes energimærke, energiforbrug og opvarmningsform.

De første planer skal være klar i juni 2022 og derefter opdateres hvert 2. år.

Energistyrelsen holder øje med, om statens institutioner indfrier potentialet og sparemål.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS