Den 27. november 2017 åbner yderligere 14 kilometer af Holstebromotorvejen. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen sætter pris på effektiviteten i projektet, der nu kommer trafikanterne til gode.

Vejdirektoratet åbner i november 2017 for yderligere 14 kilometers motorvej mellem Herning og Holstebro. Udvidelsesstrækningen mellem Sinding og Aulum, hvor den eksisterende motortrafikvej bliver udbygget til motorvej, samt det nye motorvejsstykke mellem Aulum og Tvis, åbner den 27. november.

De 14 nye kilometer føjer sig til de 10 kilometer mellem Snejbjerg og Sinding – Messemotorvejen – som åbnede den 28. maj 2017.  Ifølge tidsfristen i den anlægslov, der blev vedtaget af Folketinget i december 2013, skulle resten af Holstebromotorvejen blot åbne inden udgangen af 2018, men allerede til november får trafikanterne altså glæde af mere motorvej.

NB! Fredericia investerer 15 milliarder i byudvikling 2018 - 2028. Konferencen afholdes d. 1. marts 2018.

Transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen er glad for, at Vejdirektoratet er foran tidsplanen og lader det færdige stykke motorvej komme trafikanterne til gode.

- Så sent som i foråret havde jeg fornøjelsen af at klippe snoren og åbne Messemotorvejen officielt. Dengang så jeg frem til 2018, hvor hele Holstebromotorvejen åbner. Nu er Vejdirektoratet så kommet foran planen og kan åbne 14 kilometer asfalt yderligere allerede i år. Det er en rigtig god nyhed for trafikanterne, og så ser jeg stadig frem til 2018, hvor hele Holstebromotorvejen åbner, siger Ole Birk Olesen.

Den 39 kilometer lange mellem Holstebro og Herning har et prisskilt på 3,9 milliarder kr. Linjeføringen går fra Holstebro N (rute 11) til Sinding nordvest for Herning og videre frem til Snejbjerg, hvor motorvejen kobles sammen med den eksisterende motortrafikvej (rute 15) syd om Herning.

http://imagizer.imageshack.us/a/img924/8046/72Kxn3.jpg


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Fremtidens betonbyggeri

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030