Her i 2020 fremrykkes Landsbyggefondens støtte til renovering af almene boliger med 12 milliarder kr. Herudover vil der være ustøttede renoveringer, som afdelinger og boligorganisationer beslutter at gennemføre i tilknytning til de støttede arbejder.

Grøn boligaftale 2020, herunder fremrykning af ventelisteprojekter på 12 milliarder kr. i 2020, vurderes at styrke beskæftigelsen med 2.200 personer i 2020, 5.900 personer i 2021 og 3.500 personer i 2022.

Transport- og Boligministeriet vil i juni fremsætte forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme i 2020).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den 19. maj 2020 indgik regeringen (S) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar
Siddique (UFG) Grøn boligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket
indsats i 2020. Med aftalen er det besluttet, at der ekstraordinært afsættes yderligere 12.120 mio. kr.
(2020-prisniveau) til Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning i 2020. Midlerne skal gennem
en nedbringelse af ventelisten til støttede renoveringer stimulere den økonomiske aktivitet og skabe
øget beskæftigelse for at afbøde virkninger af covid-19 krisen. Det er herudover afgørende, at de
igangsatte renoveringer styrker klimaindsatsen.
Boligaftalen af 19. maj 2020 omfatter Landsbyggefondens investeringsramme til renovering i 2021-
2026 og en række andre forhold vedrørende den almene boligsektor og Landsbyggefonden.
Nærværende lovforslag udmønter alene aftalen om ekstraordinær forøgelse af investeringsrammen
til renovering i 2020, der skal føre til en hurtig afvikling af størstedelen af ventelisten til
renoveringsstøtte fra Landsbyggefonden. Regeringen forventer at fremsætte lovforslag om den
øvrige del af aftalen i folketingssamlingen 2020-21.

2. Lovforslagets indhold
2.1. Forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme i 2020
2.1.1. Gældende ret
Efter § 91, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019 med
senere ændringer (herefter benævnt almenboligloven), kan Landsbyggefonden give tilsagn om
ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,
ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring – samlet betegnet som renovering – i
almene boligorganisationers byggeri inden for investeringsrammer, der er fastsat i loven.
Bestemmelsen omfatter en årlig generel investeringsramme til renovering af almene boliger og en
årlig særlig investeringsramme til renoveringsstøtte til udsatte boligområder.
Den generelle investeringsramme blev ved boligaftalen af 28. november 2014 fastsat frem til og
med 2020, og heraf blev 2,3 mia. kr. (2015-prisniveau) afsat i 2020, jf. § 91, stk. 1, 1. pkt.
Der er efterfølgende ved aftale af 8. maj 2018 blevet tilført 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i
2020 til rammen, men med det særlige vilkår, at midlerne anvendes til udsatte boligområder, jf. §
91, stk. 1, 5. pkt. Derudover er den særlige investeringsramme til udsatte boligområder, der blev
besluttet i forbindelse med aftalen af 8. maj 2018, fastsat til 830 mio. kr. årligt i årene 2021-2026, jf.
§ 91, stk. 1, 6. pkt.
Efter § 91, stk. 1, 2. pkt., skal mindst 400 mio. kr. af den årlige generelle ramme fastsat i 1. pkt.
anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap.
3
Det følger desuden af § 91, stk. 1, 3. pkt., at samlet indtil 350 mio. kr. af den generelle ramme
fastsat i 1. pkt. i perioden 2015-2020 kan anvendes til at støtte gennemførelse af energibesparende
foranstaltninger, som efter Landsbyggefondens praksis ellers ikke ville kunne modtage støtte efter
ordningen.
Det fremgår af § 95, stk. 1, at Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om
omfanget af og vilkårene for støtte i henhold til § 91. Reglerne godkendes af transport-, bygningsog boligministeren (nu boligministeren).
De gældende regler, som er fastsat med henblik på udmøntning af den generelle ramme fastsat i §
91, stk. 1, 1. pkt., findes i Landsbyggefondens regulativ om støtte til opretning, udbedring,
vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment
byggeri samt infrastrukturændringer i udsatte almene boligområder vedtaget af Landsbyggefondens
bestyrelse den 19. marts 2015 og godkendt af det daværende Ministerium for By, Bolig og
Landdistrikter den 30. marts 2015. Regulativet trådte i kraft den 1. april 2015.
Alle boligafdelinger kan opnå støtte, forudsat at behovet er til stede. Fonden foretager en foreløbig
byggeteknisk/økonomisk vurdering af de indkomne ansøgninger. Ved denne løbende
prækvalifikation foretages en vurdering baseret på omfanget og arten af de ekstraordinære forhold
vedrørende byggetekniske (særligt alvorlige opretningstyper mv.), økonomiske (driftsstøttebehov),
og boligsociale problemstillinger. Fonden vurderer også, om der er særlige behov for f.eks.
fremtidssikring bl.a. med hensyn til sammenlægning af lejligheder, tilgængelighed mv. Endelig
indgår der i vurderingen iagttagelse af den demografiske udvikling og sagernes størrelse i relation
til de bevillingsmæssige rammer. På den baggrund tages der stilling til, om en ansøgning opfylder
forudsætningerne for en prækvalificering.
Landsbyggefondens venteliste er en liste med prækvalificerede renoveringsprojekter.
I henhold til Landsbyggefondens gældende regulativer ydes der ikke under
renoveringsstøtteordningen ydelsesstøtte til energibesparende foranstaltninger, der ligger ud over de
gældende krav i bygningsreglementet.
Der er ikke mulighed for under den generelle ramme at videreføre uforbrugte midler til
efterfølgende år. Denne mulighed gælder alene den særlige ramme til udsatte boligområder, jf. § 91,
stk. 1, 8. pkt.
I det omfang, det er muligt og forsvarligt, skal renoveringsarbejder finansieres over huslejen eller
med midler fra boligorganisationens egenkapital, jf. § 91, stk. 2. Først når disse muligheder er
opbrugt, kan Landsbyggefonden træde til. Landsbyggefondens støtte ydes som ydelsesstøtte til den
del af låneudgifterne, der overstiger den fastsatte beboerbetaling for projektet. Beboerbetalingen
varierer fra projekt til projekt afhængigt af arbejdernes karakter, men skal det første år
gennemsnitligt mindst udgøre 3,4 pct. p.a. af lånenes hovedstol, jf. § 91, stk. 3 og 4.
Beboerbetalingen reguleres løbende med ¾ af prisudviklingen, jf. § 91, stk. 3.
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Landsbyggefondens generelle investeringsramme til renovering er fastsat frem til og med 2020, og
der er derfor i aftalen af 19. maj 2020 taget stilling til en ny ramme fra 2021-2026.
4
De samfundsøkonomiske udfordringer, der er opstået i kølvandet på covid-19 krisen, giver
anledning til at øge Landsbyggefondens støtteaktivitet i den nærmeste fremtid for at stimulere
økonomi og beskæftigelse.
Det er muligt at øge støtteudbetalingerne i løbet af kort tid, fordi der allerede er et stort antal
renoveringsprojekter, som er prækvalificerede til at få støtte. Denne venteliste omfatter potentielle
støttede investeringer på 18.584 mio. kr. (2020-prisniveau).
En øget støtteaktivitet i 2020 med henblik på at afvikle størstedelen af ventelisten vil – udover øget
aktivitet i byggeriet – rette op på bygningsstanden i de mange almene bebyggelser, som i dag er
prækvalificeret til støtte i kraft af væsentlige byggetekniske og økonomiske udfordringer. Det vil
forbedre bygningernes stand og være til gavn for lejerne.
En del af Landsbyggefondens støtte går til arbejder, som forbedrer bygningernes energistandard, og
derved fører til energibesparelser.
Det følger af aftalen af 19. maj 2020, at en øget støtteaktivitet i 2020 skal tilgodese energi- og
klimamæssige hensyn. Nærmere regler herom vil blive fastsat af Landsbyggefondens bestyrelse i
henhold til § 95, stk. 1. Boligministeren skal godkende reglerne.
Det vil i den nye regulativ blive fastsat nærmere procedure for meddelelse af tilsagn om
renoveringsstøtte til nedbringelse af ventelisten, herunder særlige procedurer til sikring af en grøn
profil. Der kan i den forbindelse ske tilpasninger af de enkelte projekter i forhold til det oprindeligt
søgte. Rammen for det enkelte prækvalificerede renoveringsprojekt kan dog ikke ændres væsentligt.
De nævnte procedurer vil omfatte flere led:
1) Landsbyggefonden udvælger fra ventelisten på 18,4 mia. kr. projekter til samlet 12.120 mio. kr.
(2020-pl), som får støttetilsagn i 2020 ved at fravælge projekter for samlet set 6.464 mio. kr. (2020-
pl) fra afdelinger, som har energimærke E, F eller G, samt en tredjedel af de afdelinger, som har det
største energieffektiviseringspotentiale, og som har et uoplyst energimærke.
2) For de 12.120 mio. kr., som udmøntes i 2020, vil det være en forudsætning for støtte, at alle
boligorganisationer gennemfører en grøn screening af renoveringsprojektet.
3) For de 6.464 mio. kr., som er fravalgt og i henhold til aftalen af 19. maj 2020 forventes at få
støttetilsagn primo 2021, gennemfører boligorganisationerne i samarbejde med Landsbyggefonden
en mere vidtgående grøn revurdering.
Det følger af boligaftalen af 19. maj 2020, at der skal gennemføres en række lovændringer og
initiativer vedrørende den almene boligsektor, herunder Landsbyggefondens renoveringsstøtte. For
at sikre det hurtigst mulige afløb af midler vil tildelingen af støttetilsagn med henblik på at
nedbringe ventelisten i 2020 skulle ske på grundlag af det nuværende støttesystem, jf. dog de
ovenfor nævnte særlige procedurer til sikring af en grøn profil.
Det følger af aftalen af 19. maj 2020, at mindst 14 pct. af de beskæftigede ved alment nybyggeri og
renovering, som støttes af Landsbyggefonden, skal være lærlinge i praktik. Der stilles med aftalen
ikke krav om et antal uddannelses- og praktikpladser i de enkelte renoverings- og byggeprojekter,
herunder heller ikke til enkeltmandsvirksomheder på småøerne.
5
Det foreslås på baggrund af ovenstående, at Landsbyggefondens generelle investeringsramme til
renovering, som er nævnt i almenboliglovens § 91, stk. 1, 1. pkt., forhøjes med 12.120 mio. kr.
(2020-pl) i 2020

Digitalisering af det almene byggeri
2.1.1. Gældende ret
Landsbyggefonden har i dag mulighed for at yde tilskud til forskning og erfaringsformidling inden
for fondens områder, finansiering af tværgående undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder i
almene boligorganisationer m.v., jf. § 94, stk. 1, nr. 2-3. Loven angiver ikke et loft over udgifterne
på de nævnte områder. Landsbyggefonden har desuden i dag mulighed for at afholde udgifter til
etablering og drift af en landsdækkende, internetbaseret boligportal til brug for boligsøgende m.v.
Der er afsat 5 mio. kr. i loven til etablering heraf, jf. § 94, stk. 1, nr. 5.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der har gennem mange år været arbejdet med digitale løsninger i den almene boligsektor, og
indsatsen har været bekostelig for de almene boligorganisationer. Der er dog stadig et stort
potentiale for yderligere digitalisering. Indsatsen skal skabe øget gennemsigtighed, bedre grundlag
for bygningsgranskning, mere valide data m.v. Indsatsen skal desuden understøtte registreringen og
dokumentationen af grønne tiltag og danne grundlag for nye tiltag, herunder med henblik på
reduktion af energiforbrug.
Det følger af aftalen af 19. maj 2020, at der samlet afsættes en pulje vedrørende digitalisering af det
almene byggeri på 50,5 mio. kr. i perioden 2021-2026, og at 5,1 mio. kr. (2020-pl) af puljen skal
fremrykkes til 2020. Den fremrykkede pulje foreslås placeret som en tilskudsordning i forlængelse
af de eksisterende ordninger i Landsbyggefonden vedrørende støtte ti

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ifølge § 91, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v. kan Landsbyggefonden af de midler, der er
overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr.
årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og
2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse,
forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene
boligorganisationers byggeri. Beløbene er anført i 2015-priser.
Det foreslås, at der tilføres ekstra midler til den generelle investeringsramme for 2020, således at
der ud over de 2.300 mio. kr. (2015-pl), der allerede er til rådighed, tilføres yderligere 12.120 mio.
kr. (2020-pl). Rammen i 2020 vil herefter bestå af 2.300 mio. kr. (2015-pl) afsat i forbindelse med
udmøntningen af boligaftalen af 28. november 2014 og 12.120 mio. kr. (2020-pl) afsat i forbindelse
med boligaftalen af 19. maj 2020. Efter forslaget vil Landsbyggefonden således samlet set af de
midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for den samlede
investeringsramme i 2020 kunne give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning,
udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og
miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.
Forslaget vil ikke have betydning for lovens § 91, stk. 1, 2. og 3. pkt., der vedrører henholdsvis en
ramme på 400 mio. kr., der skal gøre almene boligorganisationers byggeri mere egnet for
mennesker med handicap, og en ramme på 350 mio. kr. til gennemførelse af energibesparende
foranstaltninger, som ikke vil kunne opnå støtte efter 1. pkt.
Nærmere regler til udmøntning af den foreslåede bestemmelse i forslagets nr. 1 vil blive fastsat af
Landsbyggefondens bestyrelse, jf. lovens § 95, stk. 1, i en regulativ, der skal vedtages af
Landsbyggefondens bestyrelse og godkendes af boligministeren.
Det vil i henhold til boligaftalen af 19. maj 2020 være en forudsætning for Landsbyggefondens
tilsagn om støtte til et projekt på Landsbyggefondens venteliste, at boligorganisationerne
gennemfører en grøn screening af renoveringsprojektet til sikring af en grøn profil.
Disse grønne tiltag med henblik på reduktion af byggeprojekternes energiforbrug og
klimabelastning m.v. vil således ligge inden for støtteområdet i § 91, stk. 1, 1.pkt. Der forventes i
12
forbindelse med den nævnte procedure at ske tilpasninger af de enkelte projekter i forhold til det
oprindeligt søgte og prækvalificerede.
Det bemærkes, at det forudsættes, at støttede tiltag til reduktion af energiforbrug og klimabelastning
ikke er begrænset til bygningsreglementets krav.
Lovforslaget forudsætter, at der ændres gældende regler om renoveringsstøtteordningen fastsat i
Landsbyggefondens regulativ om opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning,
sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri samt om tilskud til
infrastrukturændringer i udsatte almene boligområder vedtaget af Landsbyggefondens bestyrelse
den 19. marts 2015 og godkendt af ressortministeriet den 30. marts 2015.
Den gældende regulativ indeholder nærmere regler om procedurer for meddelelse af tilsagn om
støtte efter almenboliglovens § 91. Regulativet forventes ændret med henblik på opfylde
boligaftalens mål vedrørende sikring af en grøn profil.
Landsbyggefonden forventes at fastsætte nærmere regler om særlige procedurer for sikring af
projekternes grønne profil. Disse særlige procedurer vil omfatte henholdsvis
a) en grøn screening af projekter, hvor tilsagn gives i 2020 efter den forhøjede ramme på 12.120
mio. kr. for 2020, og
b) en revurdering af projekter med stort energirenoveringspotentiale, hvor tilsagn forventes givet i
2021 på grundlag af den på det tidspunkt gældende investeringsramme for 2021.
Ad a)
Tilsagn om renoveringsstøtte i 2020 til et projekt på ventelisten vil betinges, at boligorganisationen
med inddragelse af den nødvendige rådgiverkompetence og Landsbyggefonden har gennemført en
grøn screening af renoveringsprojektet.
Den grønne screening skal systematisk afdække, om og hvor der under iagttagelse af
totaløkonomiske hensyn kan gennemføres ændrede eller supplerende tiltag i forhold til det
prækvalificerede projekt vedrørende energi, materialer m.v., som reducerer byggeriets
klimabelastning.
Den grønne screening skal foretages umiddelbart efter modtagelse af tilsagn, og potentialerne for
yderligere tiltag forudsættes indarbejdet i projektet inden for de retningslinjer, som
Landsbyggefonden fastsætter.
Det bemærkes, at tiltagene som udgangspunkt maksimalt kan øge anskaffelsessummen med 5 pct. i
det enkelte projekt, idet kompenserende besparelser er modregnet heri.
Ad b)
Tilsagn i 2021 til projekter på ventelisten, som indeholder et stort energieffektiviseringspotentiale,
skal betinges af, at projektet revurderes, før det modtager et endeligt tilsagn med henblik på at så
stor en andel af dette potentiale som muligt indfries. Det forudsættes, at revurderingen er mere
dybtgående og indebærer mere vidtgående tiltag end den grønne screening. Boligorganisationen og
Landsbyggefonden skal derfor foretage revurderingen inden for 6 måneder efter lovens ikrafttræden
13
med henblik på, at tilsagn kan gives til de revurderede projekter efter den på det tidspunkt gældende
lovgivning primo 2021.
Herudover forventes det, at Landsbyggefonden tillige ændrer sin vejledning om støtte fra
Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning,
sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri samt om tilskud til
infrastrukturændringer i udsatte almene boligområder fra august 2018.
Den nye vejledning forventes at indeholde relevante klima- og energitiltag m.v. i samarbejde med
relevante parter. Der vil desuden blive etableret et indrapporteringssystem vedrørende de grønne
tiltag.
Landsbyggefonden udarbejder en samlet redegørelse vedrørende de gennemførte
screeninger/revurderinger, yderligere grønne tiltag i projekterne samt effekter i form af samlede
energibesparelser m.v. til Transport- og Boligministeriet ultimo 2020 samt medio og ultimo 2021.
Til nr. 2
Ifølge lovens § 91, stk. 1, 4. pkt., reguleres beløbene i 1. pkt. én gang årligt med udviklingen i
nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.
Det foreslås, at det beløb, hvormed investeringsrammen foreslås forøget i 2020, angives i 2020-
prisniveau, og derved ikke skal reguleres.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensrettelser uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 4
Det foreslås, at Landsbyggefondens gældende hjemmel i almenboliglovens § 94, stk. 1, til at
anvende midler til forskning, erfaringsformidling, tværgående undersøgelser m.v. udvides, således
at fonden tillige får hjemmel til at støtte digitalisering af det almene byggeri inden for en ramme på
5,1 mio. kr.
Det fremgår af aftalen af 19. maj 2020, at der inden for renoveringsrammen i perioden 2021-2026
afsættes 50,5 mio. kr. (2020-pl) særskilt til digitalisering. Nærværende lovforslag omfatter alene en
forøgelse af Landsbyggefondens rammer i 2020. Det følger af aftalen, at 5,1 mio. kr. af puljen
vedrørende digitalisering på samlet 50,5 mio. kr. skal fremrykkes til 2020. Puljens midler skal
anvendes til digitalisering af det almene byggeri, herunder udvikling af en webbaseret almen portal
til at understøtte en fremtidssikring af boligvedligehold og grønne investeringer.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft
ved bekendtgørelsen i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som
Folketingsbehandlingen muliggør.

Lovforslaget skal sikre, at renoveringsprojekter, som skal finansieres gennem den forhøjede
renoveringsramme, iværksættes så hurtigt som muligt. Landsbyggefonden og almene
boligorganisationer skal hurtigst muligt gennemgå projekterne for ca. 12 mia. kr. og påbegynde
deres implementering med henblik på at stimulere økonomi og beskæftigelse. Derfor er det
nødvendigt, at loven træder i kraft så tidligt som Folketingsbehandlingen muliggør.