Fredag den 5. september 2014 tager PensionDanmark, Gladsaxes borgmester og MT Højgaard første spadestik til et nyt domicil på 12.900 kvm, som senere kan udvides med 5.900 kvm.

MT Højgaard skal ikke alene opføre det nye domicil, men flytter også selv ind, når byggeriet, der er tegnet af DesignGroup Architects, står færdig i sommeren 2016.

- Det bliver en fornøjelse at demonstrere i praksis, hvordan vores Multiflex Office-koncept vil være med til at sætte fremtidens standard for kontorejendomme, for eksempel når det gælder effektiv arealudnyttelse og godt indeklima, siger administrerende koncerndirektør Torben Biilmann.

NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Byudvikling for milliarder i Gladsaxe. Konferencen afholdes d. 15. januar 2015.

PensionDanmark investerer 300 millioner kr. i den nye kontorejendom, og der er ifølge adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, tale om en fornuftig investering på mere end en måde.

- Investeringen i dette byggeri, hvor bæredygtigheden er helt i top, vil først og fremmest sikre medlemmerne et godt afkast. Men at der også vil være beskæftigelse til medlemmerne i opførelsesperioden, er et ekstra plus ved investeringen, siger han.

NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Byudvikling for 30 milliarder - nye udviklingsområder i Valby. Konferencen afholdes d. 30. september 2014.

Byggeriet bliver certificeret for bæredygtighed på baggrund af blandt andet optimal udnyttelse af dagslyset, lavt energiforbrug, behagelige akustikforhold, et godt indeklima og gode transportforhold – også for cyklister.

Multiflex Office er MT Højgaards eget internt udviklede kontorkoncept, hvor virksomheder blandt andet deler fællesfaciliteter som møderum, auditorier og kantine med hinanden. Det medfører en lavere husleje for alle involverede virksomheder. De foreløbige 12.900 kvm i Søborg kommer til at rumme 650 arbejdspladser. Senere kan ejendommen udvides med yderligere 5.900 kvm.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS