Som led i Strategi for digitalt byggeri deltog Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i DTU’s halvårlige konkurrence med en udfordring til de studerende om at bruge digitale løsninger til at skabe mere effektivt og bæredygtigt byggeri.

Under det overordnede tema Impact Cities afholdte DTU en challenge, hvor 4 virksomheder og organisationer, heriblandt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, bød ind med konkrete udfordringer fra den virkelige verden. De studerende havde frit valg til at give sig i kast med den udfordring, de fandt mest interessant.

Challengen kulminerede den 4. april 2019, hvor de studerende præsenterede deres løsninger for et panel af 6 dommere. Det var studerende, der bød på styrelsens udfordring, der vandt konkurrencen. De studerende havde udviklet en app til kvalitetskontrol af udført byggearbejde ved hjælp af billeder.

Der blev i bedømmelsen lagt vægt på, at gruppen havde formået at udvikle en simpel løsning på en omfattende problemstilling, der har potentiale til skabe et mere effektivt og bæredygtigt byggeri.

Strategi for digitalt byggeri blev offentliggjort den 30. januar af transport-, bygnings- og boligministeren med 18 initiativer, der alle skal medvirke til at styrke digitaliseringen i byggeriet. Ét af strategiens initiativer går på at tiltrække digitale talenter til byggebranchen gennem challenges. En challenge er en idé-konkurrence, hvor f.eks. studerende eller virksomheder bliver givet en udfordring, de skal løse over en kort periode.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS