Nybolig Erhverv Odense kan virkelig mærke interessen for Odense, og inden for 2 måneder er det lykkedes erhvervsmæglerne at forestå udlejningen af 2 butikker på Vestergade. Odense har i øjeblikket har det laveste antal tomme butikker på Fyn i 8 år.

På en af Odense gågades bedste placeringer åbner WeCoverYou endnu en butik i Odense. WeCoverYou kommer fremadrettet til at være beliggende i Rosengårdcentret, på Vestergade 21 samt på Emil Neckelmannsvej 15, hvor de i dag har erhvervscenter.

Den Odenseanske forretning, der sælger alt i covers & tilbehør til smarttelefoner, startede deres første forretning i Vintapperstræde i Odense tilbage i 2012. Siden da har brandet bredt sig til mange dele af Danmark og eksisterer nu på Fyn og i Jylland i hhv. Odense, Svendborg, Kolding, Vejle, Herning, Aarhus og Aalborg.

NB! Erhvervslejeloven og butikker. KURSUS. Kurset afholdes d. 21. juni 2017.

- Placeringen på Vestergade 21 er meget unik, da vi befinder os blandt mange velkendte butikker samtidig med, at der er udsigt til Odense Rådhus og Flakhaven. Herudover ligger butikken tæt på det nye TBT-projekt og det nye handelsstræde i city. Alt i alt lejer WeCoverYou cirka 560 kvm butik i flere plan, med et godt og solidt menneskeflow, der passerer forbi hver dag, udtaler erhvervsmægler Andreas M. Jensen, Nybolig Erhverv Odense.

WeCoverYou er Danmarks største og første fysiske konceptkæde med covers og tilbehør til alle typer af smartphones. I mange af butikkerne er der værksteder, der gør det muligt at reparere folks iPhones eller tablets inden for 30-60 minutter. Herudover er det muligt at tilkøbe tilbehør til sine telefoner, iPads m.m. i form af covers, kabler og tasker. WeCoverYou ser gode muligheder og stort potentiale i lejemålet, hvorfor de ønskede en relativ hurtig udlejningsproces.

- Andreas fremviste os lejemålet, og vi besluttede hurtigt, at vi gerne ville flytte til Vestergade. Det er et stort lejemål i 2 etager, og vi har brug for plads til vores værksted samt alt vores tilbehør. Andreas har virkelig været god og gjort alt for at tingene skulle falde hurtigt på plads. Nu har vi fået nøglerne, og vi forventer allerede at åbne den 29. juni 2017, udtaler Johnny Nielsen, direktør WeCoverYou.

Nybolig Erhverv Odense kan virkelig mærke interessen for Odense, og inden for 2 måneder er det også lykkedes erhvervsmæglerne at forestå udlejningen af 2 butikker, Vestergade 23, som er udlejet til Rezet Sneaker Store og nu Vestergade 21. Herudover har de netop fået Vestergade 19 til leje.

NB! Odense investerer 52 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 29. november 2017.

- Vi har oplevet stor interesse på de 2 ledige butikker i Vestergade 21 og 23 – som nu er udlejet inden for samme uge. I den forbindelse kan vi oplyse, at vi netop har fået nabolejemålet i Vestergade 19 til udlejning, som i dag huser tøjbutikken Loftet. Igen har vi at gøre med en helt unik lokation til en butik, på absolut bedste beliggenhed, udtaler erhvervsmægler Morten Rasmussen, Nybolig Erhverv Odense.

I april måned kunne Ejendomstorvet offentliggøre statistik, der påviser, at Odense i øjeblikket har det laveste antal tomme butikker på Fyn i 8 år. Den statistik kan Nybolig Erhverv Odense nikke genkendende til, hvor mæglerne oplever stor efterspørgsel efter større butikslejemål til både nationale og internationale brands.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder