Salget af villaer og rækkehuse steg med 6 procent i januar og februar 2019 i forhold til januar og februar 2018. Beregninger fra RealMæglerne og BoligOne viser, at boligkøberne er mest aktive i provinsen.

Boligkøberne har for alvor forelsket sig i provinsen. Det er 7860, som er postnummeret for Spøttrup, et godt eksempel på. Spøttrup er beliggende ved Limfjorden nord for Skive og opkaldt efter turistattraktionen Spøttrup Borg, som er blandt Danmarks få velbevarede middelalderborge.

Her steg villasalget fra blot et salg i januar og februar 2018 til 12 salg i januar og februar 2019. Det svarer til en stigning på 1.100 procent.

– Vores beregninger viser med al tydelighed, at boligkøberne i stigende grad søger ud. Det er derfor, der i den store sammenhæng skal forholdsvis få villasalg til, inden vi lokalt ser nogle bemærkelsesværdige procentvise stigninger. Men mange bække små gør jo som bekendt en stor å, og maler man Danmarkskortet med den brede pensel, er det samlet set provinsen, der rykker lige nu, fortæller Preben Merrild Angelo, direktør i RealMæglerne og BoligOne.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Konferencen afholdes d. 26. september 2019.

Postnummer 9850 Hirtshals bemærkede sig eksempelvis i januar og februar 2019 med 24 salg, hvorimod tallet var 5 i 2018. I postnummer 4440 Mørkøv steg villasalget fra 5 til 22. I postnummer 9681 Ranum gik salgstallet fra 1 til 10, og i 6780 Skærbæk gik tallet fra 4 til 16.

– Det skyldes, at provinsen er moderne og hip lige nu. Men udflytningen skal også ses i betragtning af, at kvadratmeterpriserne i de store studiebyer efterhånden har ramt et niveau, hvor boligkøberne begynder at overveje andre muligheder. De prioriterer anderledes. Man kan stadig får rigtig, rigtig meget bolig for pengene i provinsen, fortæller Preben Merrild Angelo.

Beregningerne i undersøgelsen af villasalget i januar og februar 2018 og 2019 er foretaget af RealMæglerne og BoligOne på baggrund af salgstallene fra salgsdatabasen hos Boligsiden.dk, hvor alle bolighandler i Danmark er registreret.

 

Her er postnumrene, hvor villasalget stiger procentvis mest
Procentvis stigning i salget af villaer og rækkehuse
         
  Postnummer Januar-februar 2018 Januar-februar 2019 Stigning i procent
Spøttrup 7860 1 12 1.100
Ranum 9681 1 10 900
Møldrup 9632 1 9 800
Strøby 4671 1 8 700
Tureby 4682 1 7 600
Agerbæk 6753 1 7 600
Hornsyld 8783 2 14 600
Sørvad 7550 1 6 500
Tikøb 3080 1 6 500
Bredebro 6261 1 6 500
Tjæreborg 6731 1 6 500
Harndrup 5463 1 6 500
Vejby 3210 1 5 400
Hirtshals 9850 5 24 380
Mørkøv 4440 5 22 340
Gislev 5854 2 8 300
Skærbæk 6780 4 16 300
Gredstedbro 6771 1 4 300
Vandel 7184 1 4 300
Bedsted Thy 7755 2 8 300
Fjenneslev 4173 1 4 300


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS