I den samfundsøkonomiske analyse, som Incentive står bag, er fordele og ulemper ved 5 projekter blevet vurderet.
Det drejer sig om:
- Udvidelsen af Motorring 3. Udvidet fra fire til seks spor mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen. Strækningen blev indviet i 2008.
- Motortrafikvejen mellem Holbæk og Vig. Udvidelsen omfattede etablering af motorvej fra Holbæk til rute 155 og motortrafikvej fra rute 155 til Vig. Motortrafikvejen åbnede i 2013.
- Udvidelse af E45 mellem Skærup og Vejle, der stod klar i 2013.
- Svendborgmotorvejen. Blev åbnet i etaper mellem 2006 og 2009. Motorvejen kobler Svendborg sammen med det resterende motorvejsnet.
- Storebæltsforbindelsen. Åbnede for jernbanetrafik i 1997 og for vejtrafik året efter.
Konklusionen er klar: Samfundet er blevet rigere ved at gennemføre projekterne.
- Analysen bekræfter, at investeringer i vejnettet giver store gevinster for samfundet. Jeg hæfter mig særligt ved, at analysen peger på ganske store samfundsmæssige gevinster ved mere og bedre vejinfrastruktur, og de positive effekter kommer både erhvervslivet og borgerne til gavn. Det giver et godt ståsted til at drøfte, hvordan vi begrænser den stigende trængsel i fremtiden, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olsen.
Analysen peger på, at bilisterne på de udvalgte strækninger oplever, at det er nemmere og hurtigere at komme frem, og både forsinkelses- og ventetid er reduceret. Det samme oplever erhvervslivet, som reducerer deres omkostninger til transport og øger deres omsætning. Investeringer i vejnettet gør det også mere attraktivt at pendle, hvilket giver danskerne bedre muligheder for at arbejde længere væk fra deres bopæl, og virksomhederne bedre mulighed for at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.
- Når vi investerer i vejene, er det i første omgang en fordel for dem, som bruger vejnettet hver dag. Men der er mange afledte effekter, som kommer os alle sammen til gode. Derfor vil regeringen øge rammen til offentlige investeringer efter 2020, herunder til ny infrastruktur. Vi mener nemlig, at der bør investeres mere i vejene i de kommende år, ligesom der er behov for sammenhængende langsigtede beslutninger, siger Ole Birk Olesen.
Analysen ser helt konkret på 5 projekter på tværs af geografi og vejtyper, og der tegner sig et billede af, at det generelt har været fornuftigt at gennemføre projekterne. Analysen giver et mere detaljeret indblik i effekterne ved vejinvesteringer blandt andet påvirkning af BNP, arbejdsudbuddet og støjgener. Og denne evaluering af projekterne, efter de er åbnet, viser, at de i vid udtrækning lever op til de indledende forventninger om samfundsøkonomisk rentabilitet. De fem undersøgte projekter har nemlig en intern rente på mellem 5,5 procent og 14,2 procent med Storebæltsforbindelsen som den bedste investering.
En samfundsøkonomisk analyse er en systematisk vurdering af fordele og ulemper for samfundet ved at gennemføre et projekt. Fordele og ulemper opgøres i kroner og ører, og resultatet opgøres blandt andet som samfundets årlige afkast i procent, kaldet den interne rente. Er den interne rente over 4 procent, er projektet ifølge Finansministeriets vejledninger en god investering.
Baggrundsinformation:
Incentive har undersøgt gevinster og omkostninger ved 5 gennemførte infrastrukturprojekter, det vil sige såkaldte ex post-analyser. Det er alle større infrastrukturprojekter, som er åbnet inden for de seneste 20 år.
Det samfundsøkonomiske afkast på de 5 projekter er følgende:
- Svendborgmotorvejen har en intern rente på 5,5 procent
- Udvidelsen af Motorring 3 har en intern rente på 7,2 procent
- Motortrafikvejen ved Holbæk-Vig har en intern rente på 8,6 procent
- Udvidelsen af E45 har en intern rente på 10,5 procent
- Storebæltsforbindelsen har en intern rente på 14,2 procent
De 5 projekter i analysen er udvalgt efter, at datamaterialet har givet mulighed for at lave en analyse, samtidig med at de skal være geografisk repræsentative og have forskelligt fokus, eksempelvis udvidelser af eksisterende motorveje og anlæg af nye veje.