Urban Power lagde med deres vision Nordhaleøen grundstenen til det, der nu af blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen er blevet fremlagt som Lynetteholmen. Derfor undrer det tegnestuen, at man ikke har været inddraget i processen.

I september 2017 fremlagde Urban Power deres vision for et mere sammenhængende og samtidig kystsikret København. Siden har tegnestuen fremlagt idéen på utallige konferencer, herunder også på en konference arrangeret af Byens Ejendom. Nu er en idé med meget store ligheder fremlaglagt af fremtrædende politikere, påpeger Rune Veile, arkitekt og partner i Urban Power.

- Det ser dermed ud som om de tanker, der på Urban Power udsprang som en idé om at skabe merværdi ved at sammentænke kystsikring, bæredygtig infrastruktur og byudvikling, nu bevæger sig mod en virkeliggørelse, lyder det fra Rune Veile.

- Da Urban Power lancerede idéen, var det uden nogen bygherre i den anden ende. Projektet blev ganske enkelt udviklet som et proaktivt projekt financieret af tegnestuen selv. Selvom den nye vision ”Lynetteholmen” i udformningen har mange forskelle fra forgængeren, er kinderæg-konceptet med sammentænkning af 3 essetielle problemstillinger grundlæggende samme koncept, lyder det videre i en kommentar fra Rune Veile.

NB! Amager: De store projekter. Konferencen afholdes d. 29. november 2018.

Han oplyser, at Urban Power efter lanceringen af Nordhaleøen i 2017 har været i dialog med rigtigt mange specialister indenfor blandt andet kystsikring, jordopfyld og infrastruktur, samt potentielle investorer. Derudover har blandt andet en delegation fra økonomiforvaltningen været på besøg på tegnestuen, for at høre mere om netop Nordhaleøen, mens transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har udtalt sig positivt om projektet (Politiken 19.september 2017)

Alligevel har Urban Power har ikke været involveret i lanceringen af selve Lynetteholmen, og Rune Veile undrer sig over ikke at være blevet inddraget i arbejdet på nogen måde.

- Grundlæggende er Urban Power dog glade for at der bliver lyttet til deres idéer. Uden arkitekters visionære tanker ville der måske aldrig få sat gang i de vilde tanker, der kan få politikerne til at tænke stort. Når der ikke tænkes kreativt strander debatten ofte på emner som eksempelvis havnetunnelen, som deler vandene. Med Lynetteholmen – eller Nordhaleøen om man vil, er der mulighed for at skabe en helt enestående bydel, der vil kunne være med til at positionere København som førende indenfor bæredygtig byudvikling, lyder det fra Rune Veile.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS