Et af de største erhvervssalg i Silkeborg Kommunes historie er en realitet, idet sportskæder har købt 133.000 kvm erhvervsjord i Erhvervspark Funder.

Sport 24 og Sports Group Denmark er 2 markante og ambitiøse spillere på sport- og outdoormarkedet. Begge virksomheder har hovedsæde i Silkeborg, og over de kommende 3-4 år etableres deres nye fælles logistikcenter også i Silkeborg Kommune. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for, at vækstvirksomheder som Sport 24 og Sports Group Denmark vælger at investere i Silkeborg Kommune. Og jeg glæder mig til at følge med i byggeriet af det nye, topmoderne logistikcenter, som vil være med til at tegne fremtidens Erhvervspark Funder, siger Silkeborg Kommunes borgmester, Steen Vindum (V).

De 2 sportsvirksomheder etablerer, etapevist, et 65.000 kvm stort logistikcenter. De første faser af byggeriet vil især dække Sport 24’s behov, der i dag har lagre over flere lokationer i og omkring Silkeborg Det nye center vil sikre kortere leveringstider, bedre arbejdsprocesser for de ansatte og en mere bæredygtig logistikdrift, og dermed bliver byggeriet en fremtidssikring.

- Begge vores virksomheder oplever en stærk og stabil vækst. For at blive ved med at leve op til kundernes ønsker og behov i fremtiden, har vi valgt at investere massivt i optimale logistikløsninger. I Erhvervspark Funder får vi en central placering tæt på Silkeborgmotorvejen, samtidig med at vi får en bynær lokation tæt på vores hovedsæder i Silkeborg, fortæller Lars Elsborg, direktør i Sport 24.

Butiksmarkedet: lyspunkter i den pressede tid. Konferencen afholdes d. 11. november 2020.

Ligesom Sport 24 og Sports Group Denmark er flere virksomheder på vej til at etablere sig i Erhvervspark Funder. Tidligere på året begyndte Campingspecialisten og Elitecom at bygge i Funder.

- Med den stigende interesse for Erhvervspark Funder og de andre motorvejsnære erhvervsområder, mærker vi Silkeborgmotorvejens markante betydning. Silkeborg Kommune er blevet en attraktiv erhvervskommune, og SPORT 24 og Sports Group Denmarks nye logistikcenter styrker Erhvervspark Funders image som et dynamisk erhvervsområde med gode forudsætninger for handels- og logistikvirksomheder, siger Steen Vindum.

Udover Erhvervspark Funder tæller de motorvejsnære erhvervsområder Erhvervspark Nord, Erhvervskorridoren og Erhvervspark Hårup. Fælles for alle områderne er, at der inden for pendlerafstand er adgang til mere end 600.000 potentielle medarbejdere og 1,2 millioner kunder.

Med salget af de 133.000 kvm til Sport 24 & Sports Group Denmark har Silkeborg Kommune solgt mere end 220.000 kvm erhvervsjord i 2019.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i Jylland

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne