Nu sætter Rema 1000 og Korf Ejendomme snart spaden i jorden til et nybyggeri i området, hvor den gamle Spar købmand lå.

Rema 1000 og Korf Ejendomme er klar til at sætte gang i et projekt med 13 boliger og 5 butikker på et areal ved det gamle Banktorv på Farum Hovedgade.

- Borgerne har haft væsentlig indflydelse på udviklingen og udformningen af projekterne, og sammen med råd fra vores Arkitekturråd har Rema og Korf udviklet et projekt, der i høj grad er tilpasset omgivelserne og skaber et mødested i byen til gavn for både det lokale og Farum Hovedgade, siger Egil Hulgaard (C), der er formand for Udvalget for byudvikling og bolig.

- Med byggetilladelserne på plads kan projektet nu blive realiseret. Jeg håber og tror, at borgerne vil tage godt imod det, Rema og Korf skaber på Farum Hovedgade, tilføjer han.
Næstformand i udvalget, Lene Bang (A) supplerer.

Arkitekturen for etagebebyggelsen ud mod Farum Hovedgade skal opretholde en klar definition af Farum Hovedgade som et gennemgående gaderum og markere pladsdannelsen på terræn.

- Jeg er stolt over den Rema 1000, som kommer til Farum Hovedgade. Butikken er blevet tilpasset de ønsker, der har været fra borgerne. Jeg glæder mig til at kunne åbne dørene til butikken sidst på året, siger Jonas Vestermann, Rema 1000.

Også Korf Ejendomme glæder sig til at bygge 13 boliger og 5 nye butikker, der kommer til at stå færdige i 2021.

- Vi prioriterer butikker og restauranter, der skaber liv. Jeg er selv vokset op i Farum og har nydt godt af at handle hos Købmand Frode i sin tid. Frodes plads med banktorvet og den flotte historiske bygning ligger smukt og centralt. Det glæder os i høj grad at være med til at få handelslivet til at blomstre i Farum Hovedgade til glæde og gavn for alle, siger Lars Jacobsson, direktør hos KORF ejendomme.

 


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens