Sønderborg Kommunes forslag til Kommuneplan 2019-2031 er i høring fra frem til den 13. september 2019.

Sønderborg Kommunes forslag til Kommuneplan for 2019-2031 er nu i høring. Sammen med kommuneplanforslaget er der udarbejdet en miljørapport, der viser, at planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Også miljørapporten er i høring i den nævnte periode.

- Vi havde allerede i januar-februar en offentlig idéhøring, som gav 36 ideer og forslag. 11 af dem er indarbejdet i det forslag, som vi nu i Byrådet har besluttet at sende i offentlig høring. Det vil glæde os meget, om borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer vil tage medansvar ved at læse kommuneplanforslaget og gerne kommentere det, siger borgmester Erik Lauritzen i forbindelse med, at Økonomiudvalget har godkendt, at forslaget sendes i høring.

NB! Sønderborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 29. oktober 2019.

Kommuneplanforslaget peger på nye arealer til boliger, erhverv, solcelleparker, institutioner og offentlige formål. Samtidig er der forslag om at fjerne nogle af de nuværende områder. Man vil også se, at bymønstret for visse byer og landsbyer er opdateret, at der er forslag til nye retningslinjer for solenergianlæg, og Center Øst udvides til udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer.

Der er udpeget områder med risiko for oversvømmelse/erosion og der er formuleret et grundlag for at ophæve bopælspligten i nogle områder.

Kommuneplanforslaget udpeger konkret 10 steder, hvor arealer foreslås ført tilbage fra by- til landzone, nemlig i Gråsten, Sandager, Broager, Blans, Kirke Hørup, Augustenborg, Skovby, Lysabild, Havnbjerg og Nordborg. De berørte grundejere modtager et brev med nærmere information.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS