SLA har vundet opgaven om at lede tænketanken ”Grøn identitet og bynatur” - en ny grøn tænketank, der arbejder med bæredygtig bynatur og vilde, grønne oplevelser i fremtidens hovedstad.

I en indbudt konkurrence har tegnestuen SLA vundet opgaven om at facilitere og styre tænketanken, der er etableret af Byens Udvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen under Københavns Kommune.

Deltagerkredsen i ”Grøn identitet og bynatur” består foruden SLA af relevante fagfolk og eksterne eksperter, og tænketanken har til opgave at udarbejde nye forslag til udviklingen og driften af Københavns fremtidige bynatur.

NB! Sydhavnen investerer 35 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 11. november 2015.

- Bynatur er en måde at bygge på, der gør byen mere omstillingsdygtig over for klimaforandringer. Værdien af bynatur kan både mærkes og måles. De målbare værdier kan ses ved, at mere natur i byen giver bedre luftkvalitet, højere biodiversitet, forbedrer byens temperatur og støtter byens regnvandsproblematik. Og så er der alle de gevinster, der ikke kan aflæses i tal, men derimod sanses, føles og opleves, som øget livskvalitet, højere sundhed og glæde ved at opholde sig udendørs. En smuk, grøn by giver folk mere lyst til at gå en tur, tage cyklen til arbejde og at opholde sig udenfor i det hele taget, og det gavner både borgerne og byens liv og stemning, siger partner i SLA, Mette Skjold.

Tænketankens arbejde er allerede begyndt. Arbejdet skal munde ud i et idékatalog om grøn identitet og bynatur i København forfattet af SLA.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS