Omkring årsskiftet rykker Toldstyrelsen, en del af det gamle Skat, ind i 2.000 kvm kontorer på Carlsensvej, tæt ved havnen og få hundrede meter fra Køge Station.

EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet kontorlejemålet tæt på Køge Station til en del af det nye Skat.

- Vi er glade for at have formidlet disse store, velindrettede og centralt beliggende lokaler til Toldstyrelsen. Østsjælland, med blandt andet Køge og Roskilde i front, har i øjeblikket landets laveste andel af tomme kontorer, så det er ikke let at finde så stort et lejemål, siger John Borrisholt, partner og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Køge, Roskilde og Næstved.

Bygningsstyrelsen har indgået aftalen på vegne af Toldstyrelsen, som er en af de 7 enheder, der afløser det gamle Skat. Planen er at samle toldmedarbejdere fra flere byer i Køge. På Carlsensvej afløser Toldstyrelsen alarmfirmaet Verisure, som var vokset ud af lejemålet og flyttede til Glostrup.

NB! Køge: De store projekter 2019-2030. Konferencen afholdes d. 28. marts 2019.

- Som udlejer er vi glade for, at det er lykkedes at finde en god, stabil lejer til de store lokaler, og faktisk havde EDC Erhverv Poul Erik Bech 2 interesserede lejere i slutfasen. Vi har håndværkere i gang med at indrette lokalerne efter Toldstyrelsens ønsker, og vi ser frem til et godt samarbejde, siger Christina Prince fra Advokatfirmaet Prince, som ejer kontorbygningen fra 2005.

Den nye Toldstyrelse er fuldt udbygget i 2021 og vil da have 600-650 ansatte. Foruden den store afdeling i Køge har styrelsen hovedsæde i Aarhus og mindre afdelinger i lufthavne og ved grænser.

Der var som nævnt 2 interesserede til lejemålet i Køge, og derfor eftersøger EDC Erhverv Poul Erik Bech nu udlejere med tomme kontorlokaler i omegnen af 2.000 kvm, fortæller den lokale erhvervsmægler og partner, Brian Skov Andersen. Han er nu på jagt efter udlejere med ledige lokaler, i et marked med meget få antal ledige kontor-kvm.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse