Det sidste igangværende boligprojekt på Ceres Allé nærmer sig sin afslutning. Den 2. februar 2023 er Ejendomsselskabet Olav de Linde klar til at fremvise de første af i alt 101 nye lejeboliger i Ceresbyen.

Det er snart 10 år siden, at de første beboere flyttede ind i Ceresbyen. Siden er godt 10.000 indbyggere flyttet ind i den nye bydel, der i over 150 år lagde grund til det aarhusianske bryggeri, Ceres Bryggeri.

Den 1. juni 2023 forlader entreprenørmaskinerne dog endegyldigt Ceres Allé 11, når boligbyggeriet, kaldet Maltgården, står færdigt, og beboerne i de 101 nybyggede lejeboliger kan flytte ind. Ejendommen får desuden 2 erhvervslejemål i stueetagen.

Det er Ejendomsselskabet Olav de Linde, der står bag byggeriet på den sidste ubebyggede grund på Ceres Allé, ligesom selskabet også kommer til at stå for den fremtidige udlejning og drift.

Jylland: De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 22. marts 2023.

Allerede den 2. februar 2023 klokken 15 kan potentielle lejere få et kig indenfor i Maltgården, når Ejendomsselskabet Olav de Linde holder åbent hus og kan fremvise de første færdigbyggede boliger.

- Det er en ejendom, der kommer til at indeholde lejemål med stor variation. Derfor vil beboerne sandsynligvis også være en blanding af studerende, børnefamilier, seniorer, vennepar, singler og par. Boligerne er på mellem 1 og 5 værelser og svinger i størrelsen mellem 42 og 142 kvm – de største vil blandt andet have deres egen private tagterrasse og tiltrækker allerede nu stor opmærksomhed, siger Mads Bue Mørk, kommerciel direktør hos Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Ejendomsselskabet Olav de Linde er mest kendt for sine erhvervslejemål, men inden for de seneste 7 år har selskabet opført 6 nye ejendomme i Aarhus og Odense med henblik på boligudlejning.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i Jylland