Schmidt Hammer Lassen Architects har vundet et parallelloppdrag og skal designe den nye campus til NGI - Norges Geotekniske Institut. Det 30.000 kvm store campusområde vil bestå af udvalgte bæredygtige, moderne bygninger, som vil bringe livet tilbage til både videnskaben og lokalsamfundet i Oslo.

Norges Geotekniske Institutt (NGI), som er Norges største geotekniske fagmiljø og et førende center for forskning og rådgivning inden for ingeniørrelaterede geofag, har valgt Schmidt Hammer Lassen Architects til at designe et nyt, tidssvarende campus.

Det nye område vil ikke kun skabe en vidensakse i det nordlige Oslo, men vil også introducere nye indendørs rum og omkringliggende offentlige rum, der vil øge fodgænger- og cykeltrafikken i de kommende år.

Campuskomplekset vil bestå af 2 nye bygninger, der er forbundet med et fælles indgangsområde på tværs af 2 niveauer og vil gøre plads til 300 medarbejdere. Det nye NGI campus sigter mod at skabe bæredygtige og fleksible rammer for medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder, og vil kunne tiltrække nystartede virksomheder både i og udenfor geofagene. De nye bygninger vil fungere som et åbnet, dynamisk mødested for besøgende og beboere.

- Det nye NGI campus er designet med et moderne udtryk og en stærk identitet med respekt for det eksisterende område, siger Kim Holst Jensen, seniorpartner hos Schmidt Hammer Lassen.

NB! Højhusbyggeri. EKSTRA KURSUS afholdes d. 17. maj 2018.

- Campusbygningerne vil fremstå iøjnefaldende i den lokal skyline og vil balancere det volumiøse Ullevål stadion, som er Norges nationale fodboldstadion, der ligger på den anden side af gaden, uddyber han.

Et nyt område i Oslo
Ved at åbne 20 procent af Campus op til offentligheden, handler dette projekt om mere end blot at udvide Oslos geotekniske fagmiljø. NGI og nærområdet vil blive integreret ved hjælp af de nye offentlige rum, cafeer, butikker og mødelokaler i stueplan. Derudover er NGI placeret på hjørnet af Ringveien og Sognsveien, et travlt kryds, hvor der i 2019 vil blive bygget en ny cykel- og fodgængerbro.

Den største af de 2 bygninger har et centralt rum, der skaber visuel forbindelse og social interaktion mellem folk på tværs af etager. Det vil være muligt, at se ind til de avancerede laboratorier, hvor NGIs vigtige aktiviteter udfoldes. Bygningens facade og dens indrammede åbninger skaber gennemsigtighed, som skal byde alle velkommen samt optimerer inddragelsen af dagslys. Tagterrasser, solpanelssystemer og grønne tage udgør bygningens vandrette overflader.

Ud over de avancerede laboratorier indeholder bygningen også en kantine, spisepladser, kontorer, mødelokaler, atriums, gårdhaver og parkering i kælderen. Hele komplekset vil være bæredygtigt i overensstemmelse med "Breeam NOR miljøsertifisering", der sætter nye standarder for bæredygtighed. Som en vigtig parameter vil byggeriet blive udført mens NGIs igangværende arbejder forbliver i drift.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032