Der blæser nye vinde på det danske boligmarked, hvor det samlede boligsalg stagnerer. Anderledes ser det ud, hvis man ser på de enkelte boligtyper. Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at salget af ejerlejligheder tager et alvorligt dyk, mens hussalget fortsætter med at vækste.

Det danske boligmarked fortæller lige nu 3 vidt forskellige historier. Ser man på det samlede boligsalg, fortæller tallene historien om et stagneret marked, der ser ud til at have fundet det niveau, som vi måske kan forvente bliver det nye normale. Sammenligner vi salget fra januar til april 2018 med samme periode sidste år, lyder ændringen på praktisk talt 0 procent.

- Det er overraskende, at vi taler status quo, når vi ser på det samlede boligsalg. Især fordi vi lige nu står i en situation, hvor det fortsat er billigt at låne penge til bolig, og beskæftigelsen samtidig er historisk høj, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Dykker vi ned itallene, ser vi imidlertid en pæn vækst i hussalget, der fortsætter en opadgående kurve. Helt præcist er der tale om en stigning på knap 4 procent. Alt imens fortæller salget af ejerlejligheder ifølge Birgit Daetz historien om et marked, der er blevet tøjlet af politiske stramninger og nu kan fremvise et faldende salg på 8,6 procent, når man sammenligner årets første 4 måneder i 2017 og 2018.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Konferencen afholdes d. 30. maj 2018.

Opstramninger får kurven til at knække
At vi kun ser en ændring i salget på 45 boliger, når vi sammenligner perioden januar-april i 2018 og sidste år, skyldes ifølge Birgit Daetz markedets udvikling i København, og til dels Aarhus, der er gået i stå på grund af kreditopstramningerne, der blev indført ved årets begyndelse.

- Med de nye regler blev det sværere at optage store boliglån uden selv at have noget på kistebunden, og fordi priserne er så ekstremt høje i hovedstaden, der står for størstedelen af ejerlejlighedssalget, ser vi et helt andet handelsniveau i år. Uden opstramningerne ville både priser og antallet af handler med al sandsynlighed være steget, og så havde det samlede salg fulgt den stigende kurve, vi har set siden rentefaldet i 2015, siger Birgit Daetz.

De markant forskellige retninger i de 2 boligtyper er usædvanlig, men ifølge Birgit Daetz er de med til at tegne et billede af et boligmarked, der bevæger sig mod et mere balanceret forhold.

- Der er stadig store dele af landets yder- og landområder, hvor der er et stort vækstpotentiale i huspriserne. Det kan vi se, når vi sammenligner niveauet i forhold til tiden inden finanskrisen. Samtidig har vi et ejerlejlighedsmarked i Hovedstaden, hvor almindelige lønninger ikke længere slår til. Den skævvridning i markedet vil altid være der på grund af forskellen i efterspørgslen, men den igangværende udvikling viser, at det er muligt at regulere, og endda på ganske kort tid, siger Birgit Daetz.

BOLIGSALGET JANUAR-APRIL 2018

Ejerlejlighed

Måned

2017

2018

Ændring i procent

Januar

1.560

1.522

-2,4 procent

Februar

1.719

1.543

-10,2 procent

Marts

1.923

1.533

-20,3 procent

April

1.571

1.592

1,3 procent

I alt

6.773

6.190

-8,6 procent

Villa/rækkehus

Måned

2017

2018

Ændring i procent

Januar

3.059

3.406

11,3 procent

Februar

3.434

3.607

5,0 procent

Marts

4.238

3.982

-6,0 procent

April

3.757

4.038

7,5 procent

I alt

14.488

15.033

3,8 procent

Samlet boligsalg (rækkehus, villa, ejerlejlighed, fritidsbolig)

Måned

2017

2018

Ændring i procent

Januar

5.029

5.400

7,4 procent

Februar

5.634

5.669

0,6 procent

Marts

6.897

6.137

-11 procent

April

6.053

6.452

6,6 procent

I alt

23.613

23.658

0,2  procent

(Kilde: Boligsiden.dk)

 


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter