Byggeriet af Royal Arena rammes en en mindre forsinkelse. Ved flytning af et tagspær forud for montering, blev der konstateret brud på en række bolte, forårsaget af at boltene var spændt for hårdt. GVL Entreprise står for tagentreprisen, som har en værdi af 27,8 millioner kr.

Københavns kommende multiarena realiseres ved Realdania og Københavns Kommune, som hver bidrager med 325 millioner kr. gennem selskabet Arena CPHX. Byggeriet skrider fremad og ARENA CPHX påregner at afholde rejsegilde i september 2015. Rejsegildet vil dog blive udskudt til sidste halvdel af september måned, som følge af en mindre forsinkelse i forbindelse med oplægningen af de store tagspær.

Ved flytning af et tagspær forud for montering, blev der ifølge Arena CPHX konstateret brud på en række bolte, forårsaget af at boltene var spændt for hårdt. Hændelsen fandt sted, mens spæret befandt sig på jorden, og uden at der på noget tidspunkt var risiko for skade på mennesker eller bygninger.

NB! Bedre risikostyring og forsikring af byggeri . Seminaret afholdes d. 15. september 2015.

Producenten, den spanske stålentreprenør URSSA, har på grund af hændelsen, og i samråd med den projekterende ingeniør, fagtilsynet og byggeledelsen, besluttet at udskifte samtlige 5.000 bolte af den pågældende type. De kritiske bolte er nu udskiftet. Efter udskiftningen af de kritiske bolte er monteringen af de store stålspær fortsat og påregnes afsluttet inden for den næste måned.

Byggeriet og hejsningen af stålspærene kan ses fra den  opstillede udsigtspavillon, der er beliggende lige uden for byggepladshegnet, og hvortil der er adgang fra Ørestads Boulevard. Udsigtspavillonen vil på grund af byggeriets fremdrift blive lukket ultimo august 2015.

Designteamet 3XN, HKS Architects, Arup, ME Engineers og Planit-ie står bag designet af Royal Arena, som forventes færdig i sommeren 2016. Multiarenaen forventes taget i brug af operatøren Danish Venue Entreprise ultimo 2016.

Parterne bag Copenhagen Arena forventer, at der vil blive afholdt op i mod 100 arrangementer om året. Til musikarrangementer og lignende vil der være plads til op til 15.000 siddende og stående tilskuere, mens der til sportsbegivenheder vil være plads til op til 12.500 tilskuere.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Servitutter og lokalplaner KURSUS