Der skulle 7 måneder på markedet, en prisjustering og til slut også en forhandlingsrabat i millionklassen til, at få køber og sælger til at nå helt til enighed om handlen af årets hidtil dyreste hus på Gammel Strandvej i Espergærde.

Bag salget af årets hidtil dyreste hus står erhvervsmanden Harald Holstein-Holstenborg, der er en af stifterne bag tøjgiganten Noa Noa. Han kan nu pakke sine ting fra adressen efter en handel, der har indbragt rigmanden 38,5 millioner kr.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Senest var villaen, der har et boligareal på over 720 kvm, udbudt til salg for 45 millioner kr., og dermed var der altså i sidste ende 6,5 millioner kr. at forhandle om.

Ejendommen blev solgt af liebhavermæglerkæden Ivan Eltoft Nielsen, der i sin salgsopstilling blandt andet fremhævede villaen som en “enestående herskabsejendom”, hvor den oprindelige stil med porcelænskaminer, høje paneler og stuklofter fra 1930 er bevaret.

Vilde priser
Til salgsprisen på 38,5 millioner kr. overhaler Espergærde-villaen, det hidtil dyrest solgte hus i 2020 med 500.000 kr.

I januar blev et 444 kvm stort hus på Vedbæk Strandvej cirka en halv time nord for København nemlig solgt for 38 millioner kr. - eller hvad der svarer til en kvm-pris på lige knap 85.600 kr. Mens Harald Holstein-Holstenborgs villa er endt med en gennemsnitlig kvm-pris i omegnen af 53.000 kr.

For begge handlers vedkommende er det ganske pænt over gennemsnittet i de eksklusive kommuner på Sjællands nordøstkyst, der traditionelt huser landet dyreste ejendomshandler.

Ifølge tal fra Boliga.dk var husene i henholdsvis Rudersdal og Helsingør Kommune, som Vedbæk og Espergærde tilhører, i marts 2020 i gennemsnit udbudt til salg for 40.550 og 28.500 kr. per kvm.

Til sammenligning lyder landsgennemsnittet for huse udbudt til salg i marts på 15.300 kr. per kvm, eller hvad der svarer til, at der for øjeblikket skal betales 2,1 millioner kr. for en villa på 140 kvm.

Harald Holstein-Holstenborg ejer også andre ejendomme i Espergærde, heriblandt det medieomtalte byggeprojekt på nabogrunden på Gammel Strandvej, hvor Efterskolen Øresund tidligere lå, og hvor der siden er givet tilladelse til opførelsen af 4 villaer.

Se Harald Holstein-Holstenborgs nu solgte palævilla.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked